Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
NORDJYSKE Medier

NORDJYSKE Medier

|
Nordjylland
|
Indrykket 17-01-2018

Head of Social Media

NORDJYSKE Medier søger en Head of Social Media, som skal styrke virksomhedens brug af sociale medier som platform for afsætning og branding.

Jobbet
Stillingen som Head of Social Media er nyoprettet og organisatorisk placeret i vores marketingafdeling med reference til kundedirektøren. Ansvarsområdet bliver afsætning og markedsføring af NORDJYSKEs indholdsprodukter, udarbejdelse, eksekvering og opfølgning på virksomhedens strategi på sociale medier. Herudover bliver det også dit ansvar, at sikre et forsat højt kompetenceniveau og opbygning på tværs i organisationen. Eksempler på arbejdsopgaver er:

  • at få NORDJYSKEs indhold til at leve på de sociale medier,
  • udvikling af nye idéer og koncepter til formidlingen af NORDJYSKEs indhold på de sociale medier,
  • at udbrede viden om og best practice på sociale medier,
  • tilrettelæggelse og eksekvering af kampagner på sociale medier,
  •  efterspørgsel af indhold målrettet de sociale medier,
  • analysering af brugeradfærd og trafik,
  • opfølgning på nøgletal og
  •  kommunikation internt og eksternt omkring kampagner, historier og koncepter

Jobbet er spændende og udfordrende. Arbejdsdagen er hektisk, men indholdsrig og du er selv med til at sætte dagsordenen.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse, gerne indenfor digital marketing, og har en del års strategisk og teknisk erfaring indenfor området. Gennem tidligere jobs har du opnået stor digital viden indenfor sociale medier, herunder hvad der virker af indhold og annonceringsmuligheder på de forskellige medier. Du har erfaring indenfor opsætning og eksekvering af kampagner med anvendelse af re-targeting, audiences, opslag, bannere, canvas lead-ads, m.m. samt erfaring med content marketing og hvordan man engagerer læsere.

Vi lægger vægt, at du:

  • har gode kommunikative evner og ved hvad som virker visuelt og tekstmæssigt,
  • har en skarp forretningsforståelse,
  • har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer, kan motivere og ikke mindst
  • ønsker og evner at udfordre status quo.

NORDJYSKE Medier tilbyder
Ansættelse i en innovativ og førende mediekoncern, hvor dine muligheder for personlig udvikling er store. Du får dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pension.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kundedirektør Jacob Schmidt på tlf. 93 88 98 88. Se evt. mere om NORDJYSKE Medier på www.nordjyskemedier.dk

Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til: personale@nordjyske.dk

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

I NORDJYSKE Medier opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

NORDJYSKE Medier er en publicistisk virksomhed, der med afsæt i en lang levetid former en innovativ fremtid.

Vi skaber nærkontakt mellem mennesker gennem udgivelse af dagblade, ugeaviser, magasiner, radio, tv, web, mobil og en række trykte og digitale erhvervsmedier.

NORDJYSKE Medier er resultatet af en idé, en drøm, en vision, der er næret af ildsjæle, som siden 1767 har ønsket at nytte og fornøje.


Kontakt
Kontaktperson
Jacob Schmidt
Tlf:
9388 9899
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-01-2018
Udløber:
16-02-2018
Kviknummer:
LJA-54846218
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Marketing,
Media,
Salg & Kommunikation
Lignende job
Nordisk Erhvervs Partner
Hjørring, Nordjylland
Frist:
17-11-2018
DAMGAARD OLESEN INVEST ApS
Nordjylland
Frist:
17-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.