Gem annonce
Dansk Standard

Dansk Standard

|
Nordjylland
|
Indrykket 22-06-2018

Forretningsorienteret analytiker

søges til Miljømærkning Danmark i Løgstør

Vi etablerer en ny afdeling af Miljømærkning Danmark i Løgstør, og du kan være med fra starten.

Brænder du for at indsamle, analysere og omsætte markeds- og forbrugerdata til at skabe forretningsmæssig værdi? Så er det måske dig, vi søger som vores nye analytiker i Løgstør.

For en bæredygtig fremtid

Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige indkøbere for sammen at skabe en bæredygtig fremtid.

Om jobbet
Vi søger en forretningsorienteret markedsanalytiker. Som en del af stillingen vil du være med til at definere analysefunktionen i Miljømærkning Danmark. Du vil få ansvaret for alle typer af business og market intelligence inkl. analyse af egne finansielle data, indsamling af eksterne markedsdata, forbrugerundersøgelser, kundetilfredshedsmålinger, analyse af egne onlinedata fra fx website og sociale medier.

Du vil få et tæt parløb med resten af marketing- salgs- og kommunikationsteamet, som består af 8 passionerede og fagligt stærke kolleger, bl.a i forhold til at levere data og viden, som kan bruges til løbende optimering af marketing og salgsaktiviteter.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Indsamling og analyse af markedsdata som input til marketing- og salgsplaner
  • Indsamling af markedsdata og indsigter til nordiske krydsfunktionelle produktudviklingsteams
  • Udarbejdelse og gennemførelse af relevante forbrugerundersøgelser i samarbejde med analysebureau
  • Gennemførelse af økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med strategiske beslutninger omkring en produktgruppe
  • Levere data og indsigter fra egne medier til løbende optimering af marketing- og salgsaktiviteter (website, sociale medier og nyhedsbreve)
  • Gennemførelse af kundetilfredshedsundersøgelser
  • Ansvarlig for at opbygge og vedligeholde relevante dashboards og rapporter for forretningen i vores CRM-system (Microsoft Dynamics)
  • Samarbejde med eksterne dataleverandører og modtagere.

Stillingen vil være placeret i Løgstør, men i starten af ansættelsen, indtil vores nye kontor i Løgstør er indflytningsklart, vil oplæring foregå i Nordhavn i København.

Om dig

  • En relevant videregående uddannelse, fx. cand.merc./HD i afsætning eller marketing
  • Meget analytisk stærk, og samtidig god til at omsætte analyseresultater til forretningsorienterede anbefalinger
  • God forretningsmæssig forståelse
  • Analyseerfaring og erfaring med at omsætte store mængder data til indsigt, herunder erfaring med mange forskellige datakilder inkl. online data
  • Superbruger i Excel
  • Gerne erfaring med Google Analytics og Microsoft Dynamics
  • Interessere for miljø og bæredygtighed er et plus.  

Personlige kompetencer

  • Gode kommunikationsevner
  • Struktureret og udviklingsorienteret
  • Kan prioritere indsatser og succesfuldt færdiggøre projekter og opgaver inden for deadlines
  • Mod og lyst til at være med til at opbygge kontoret i Løgstør, med alle de udfordringer et nyt kontor og mange nye kolleger indebærer.  

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. I Løgstør kommer vi til at bo i dejlige omgivelser. Lønnen fastsættes individuelt.

Noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 5. august 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Charlotte Rajsager på mail: cr@ecolabel.dk eller mobil: 72414819 indtil 13. juli.

Miljømærkning Danmarks mål er at gøre det enkelt for forbrugere og virksomheder at vælge miljørigtigt. Vi behandler ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få certificeret deres produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten. Vi fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne og arbejder for at fremme Svanemærket og EU-Blomsten. Derudover samarbejder vi nordisk og internationalt med at udvikle de kriterier, som miljømærkede produkter og services skal leve op til.


Du bliver blandt de første i vores nye afdeling i Løgstør, der etableres successivt over de kommende år.


Miljømærkning Danmark er en del af Fonden Dansk Standard. 


Hjemmeside: www.ecolabel.dk

Facebook: www.facebook.com/svanemaerket

Arbejdssted: Løgstør

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningsfrist: 05-08-2018
 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Dansk Standard
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Kontaktperson
Charlotte Rajsager
Tlf:
7241 4819
Adresse
9670 Løgstør
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-06-2018
Udløber:
05-08-2018
Kviknummer:
LJA-62625759
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Marketing,
Offentlig,
Øvrige stillinger
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
SKAT, Aalborg, Skibsbyggerivej
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-07-2018
Aalborg Vand Holding A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-08-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist: 
05-08-2018
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist: 
05-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.