Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 13-07-2018

Forebyggende sygeplejerske til Sundhedscenter

Sundhedscentret løser bl.a. opgaver indenfor områderne træning, rusmiddel, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedscentret søger pr. 1.oktober en forebyggende sygeplejerske til at varetage de forebyggende hjemmebesøg.

De forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt besøg jf. serviceloven 79a og er yderligere beskrevet i Rebild Kommunes kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden er under politisk behandling og kan læses her (https://signatur.frontlab.com/Rebild/Jobs/WebAdFile.aspx?Id=d640bb6d4b5743a0a0faafbb5c7e6c64.pdf).

De forebyggende hjemmebesøg skal i efteråret i gang med udarbejdelse af nye arbejdsgangsbeskrivelser ift. den nye kvalitetsstandard så der bliver rig mulighed for at komme med i dette udviklingsarbejde. Der er lagt op til et tættere samarbejde med relevante samarbejdspartner bl.a. de udekørende sygeplejersker og visitationen samt fortsætte det gode samarbejde med kollegaer i Sundhedscentret.

Funktionen som forebyggende sygeplejerske indeholder mange forskellige arbejdsopgaver bl.a.

  • Planlægge og gennemføre de forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Herunder ansvarlig for det administrative arbejde der er forbundet hertil.
  • Være opsøgende ift. relevante samarbejdspartner.
  • Være medvirkende til at fremtidssikre besøgene så de følger tidens behov og udvikling.
  • Opdatere pjecer, breve og tekst til hjemmesiden.
  • Indgå i et team sammen med 3 andre kollegaer. Teamet løser også høreomsorgen samt besøg til særligt sårbare borger mellem 65-79 år. Den nye kollega skal også være indstillet på at løse denne opgave ved ferie eller andet fravær.

Derfor søger vi en forebyggende sygeplejerske der;
  • Har erfaring indenfor det kommunale sundhedsområdet gerne med forebyggelse og tidlig opsporing.
  • Har faglig viden og erfaring med ’den normale aldring’, rehabiliterende tilgang og kroniske sygdomme.
  • Er god til at lytte og kommunikere empatisk.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team og bidrage konstruktivt til det tværfaglige samarbejde.
  • Er struktureret og systematisk og fortrolig med IT.
  • Har kørekort og egen bil.

Vi kan tilbyde et job med alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for tværfagligt samarbejde. En arbejdsplads med gode og engagerede kollegaer, hvor der også er plads til humor.

En fast stilling på 30-35 timer med ansættelse efter gældende overenskomst for sygeplejersker.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte funktionsleder for sundhedsfremme og forebyggelse Janne M. Olesen på tlf. 9988 9214 – bortset fra uge 29, 30 og 31.

Frist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag den 24. august kl. 8.00.

Vi forventer ansættelsessamtaler onsdag den 29. august om formiddagen.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-07-2018
Kviknummer:
LJA-63332521
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Sundhed
Lignende job
Nordisk Erhvervs Partner
Hjørring, Nordjylland
Frist:
17-11-2018
DAMGAARD OLESEN INVEST ApS
Nordjylland
Frist:
17-11-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Rebild, Nordjylland
Frist: 
21-11-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
20-11-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
19-11-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
29-11-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
19-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.