Gem annonce
Skallerup Seaside Resort

Skallerup Seaside Resort

|
Nordjylland
|
Indrykket 09-07-2017

Food & Beverage manager

Har du hjertet på det rette sted?

Skallerup Seaside Resort A/S søger til nyoprettet stilling en F&B Manager med ansvar for drift og ledelse af cafe og restauranter, som servicerer forskellige målgrupper som børnefamilier,
gourmet-gæster, take-away til feriehusene, konferencer og selskaber

FOOD & BEVERAGE MANAGER

Som F&B Manager

skal du sikre spisestedernes kvalitet og service på samme niveau som resten af feriecentret, og du kommer til at sætte dit præg på udvikling og implementering af menukort og koncepter, procedurer, indkøb og lagerstyring. Desuden får du ansvar for at lede og motivere køkken- og restaurantpersonale.

Vi tilbyder

et spændende lederjob i en velfungerende organisation, hvor kvalitet, service og trivsel har højeste prioritet. Du vil blive udfordret med opbygning af nye koncepter i helt nye lokaler, som ombygges i løbet af vinteren, og du får mulighed for at præge ombygning og indretning, samtidig med at du skal drive midlertidig restaurant i byggeperioden.

Du vil deltage i den fortsatte udvikling i feriecentret, hvor madoplevelsen de seneste år har fået større betydning i den samlede ferieoplevelse. Vi mener, at restauranterne har et potentiale, som du skal være med til at indfri ved at gøre en forskel for vores gæster.

Vi forventer

at du er faglært kok og tjener og har ledelseserfaring fra lignende job. Du holder af branchen, både i køkkenet og i restauranten, og anser det som en del af jobbet at deltage i driften og gå forrest som rollemodel. Du sætter pris på kvalitet og har en naturlig interesse for at bruge lokale råvarer til at fortælle lokale historier, ligesom du har en god ordenssans, forståelse for helheden og er interesseret i samarbejdet med lederkolleger. Desuden er du vant til at arbejde med nøgletal som køkkenprocenter og indfrielse af mål.

Som person er du åben overfor dine medmennesker og åben overfor samarbejde, du er serviceminded, påtager dig gerne værtskabet, og ikke mindst har du hjertet på rette sted.

Skallerup Seaside Resort er et af de bedst besøgte feriecentre i Danmark. Knap 70% af vores gæster besøger os igen og igen, bl.a. på grund af det høje kvalitets- og serviceniveau. Vi er 200 medarbejdere, som gør vores yderste for, at vores gæster får den bedste ferie - hver gang!

Vi glæder os til at byde velkommen til en F&B Manager med tiltrædelse senest 1. oktober 2017.

Er du F&B Manager? Og har du hjertet på rette sted, skal du sende din ansøgning senest 28. juli 2017 på mail til fbmanager@skallerup.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Niels Bro eller salgs- og marketingchef Mette Clausen på tlf. 9924 8400.

Skallerup Seaside Resort ligger fem km nord for Lønstrup i skøn natur, direkte ud til Vesterhavet. Vi er et topmoderne feriecenter med 282 ferieboliger og et centerområde med adgang til vandland, svømmehal, fitnesscenter, romersk bad, sportsfaciliteter, aktivitetsværksted og legeland, bowling, restauranter, supermarked og ridecenter m.m.

Læs mere på www.skallerup.dk

SKALLERUP SEASIDE RESORT A/S
Nordre Klitvej 21 9800 Hjørring Tlf. 9924 8400 www.skallerup.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Skallerup Seaside Resort
Nordre Klitvej 21, Sønderlev
9800 Hjørring
Tlf:
9924 8400
Kontaktperson
Niels Bro
Tlf:
9924 8400
Adresse
Nordre Klitvej 21, Sønderlev
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-07-2017
Udløber:
29-07-2017
Kviknummer:
LJA-47572240
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Hotel og restauration,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Coop
Nordjylland
Frist:
28-07-2017
Klitrosen
Thisted, Nordjylland
Frist:
27-07-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.