Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 09-03-2018

Familieplejekonsulent

Er du optaget af, at børn og unge har gode vilkår - også når de er anbragt eller i aflastning uden for hjemmet? Har du en respektfuld tilgang, og er du god til at give støtte, råd og vejledning? Holder du af at arbejde systematisk og udviklingsorienteret i et miljø med højt til loftet? Så læs endelig videre.

I Center Familie og Handicap ønsker vi at sætte yderligere fokus på at inddrage hele barnet/den unges netværk i forbindelse med en anbringelse eller en aflastning. I de tilfælde hvor det gavner barnet, skal vi arbejde mere målrettet på at inddrage hele barnets netværk, og vi skal i tæt og tidligt samarbejde med myndighed, sikre at barnet får det rette tilbud på rette tid og sted. Derved bruger vi også den tid, der skal til for at lave den bedste matchning mellem plejefamilien og barnet. Vi ønsker at styrke samarbejdet mellem familien, plejefamilien, myndighed og andre samarbejdspartner og øge fokusset på konkrete udviklingsområder.

Hvis du synes at ovenstående lyder spændende er du måske vores nye kollega. Vi søger en ny fuldtids familieplejekonsulent, der skal køre parløb med vores anden familieplejekonsulent. Du vil blive ansat i Center Familie og Handicap – Socialfaglige tilbud, hvor der er rig mulighed for samarbejde og løbende sparring.

Vi er i løbende dialog med myndighed for fortsat at udvikle vores samarbejde og fælles indsats.

Som familieplejekonsulent skal du for eksempel:

  • Være medvirkende i afdækning af barnets netværk
  • Foretage matchning mellem barnet/den unge og (netværks)plejefamilien
  • Understøtte at plejefamilien får omsat handleplanen fra myndighed i praksis
  • Støtte netværks- og plejefamilierne gennem supervision om barnets eller den unges trivsel og udvikling
  • Koordinere undervisning samt undervise plejefamilierne
  • Ved behov; Understøtte plejefamilierne i at lave statusudtalelser
  • Sparre med myndighedsrådgiverne i anbringelsessager
  • Lave konkrete godkendelser af plejefamilier og netværkspleje godkendelser
  • Være opsøgende på den nyeste viden inden for området
  • Lave §§78- 84 godkendelser
  • Være med til at opdyrke nye plejefamilier

Støtte myndighedsrådgiverne i at arbejde for mindre indgribende indsatser. Altså arbejde systematisk på at institutionsanbragte børn så hurtigst som muligt bliver familieplejeanbragt, for at sikre dem en opvækst så almindelig som muligt.
Som familieplejekonsulent vil du have mange samarbejdsflader internt og eksternt i kommunen. I Center Familie og Handicap vægter vi det gode samarbejde højt.

Vi forventer, at du:
  • Har en respektfuld tilgang til både plejefamilier, børn/unge og deres familier samt til samarbejdspartnere
  • Er god til at kommunikere - såvel mundtligt som skriftligt og tilpasset målgruppen
  • Kan bidrage til at skabe service til plejefamilier, og kan håndtere den svære samtale med plejefamilier og børn og unge.
  • Har en relevant faglig grunduddannelse og kendskab til Lov om social service, f.eks. som pædagog eller socialrådgiver
  • Har en supervisionsuddannelse eller har mod på at tage en
  • Kan arbejde med skarpe mål og at det ikke er nyt for dig at arbejde med mål og fagudtryk
  • Har erfaring med og viden om børn og unge med særlige behov
  • Har forståelse og flair for den administrative del af arbejdet
  • Du vil have fleksible arbejdstider
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt.

Du får base i Terndrup i samme hus som myndighedsrådgiverne. Du refererer til lederen af de socialfaglige tilbud Dorte Rømer Jensen. Stillingen er på fuldtid og til besættelse 1. maj 2018. Du skal være i besiddelse af kørekort. Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest torsdag den 22. marts 2018 kl. 08:00.

Ansættelsessamtaler holdes mandag den 26. marts 2018 kl. 9.00-15.00.

Tiltrædelse 1. maj 2018.

På vores hjemmeside kan du finde oplysninger om kommunen generelt og om Center Familie og Handicap. Du kan også læse vores personalepolitik. Se http://www.rebild.dk
Har du spørgsmål eller mangler du information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af De socialfaglige tilbud Dorte Rømer Jensen 9988 8400, drje@rebild.dk eller Familieplejekonsulent Karina Enggaard 9988 7966, kaen@rebild.dk

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
99888400
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-03-2018
Kviknummer:
LJA-57492541
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Siemens
Aalborg, Nordjylland
Frist:
09-08-2018
EXO ARNVIND
Aalborg, Nordjylland
Frist:
21-08-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Rebild, Nordjylland
Frist: 
24-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
31-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
06-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
10-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
10-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
10-08-2018
Rebild, Nordjylland
Frist: 
20-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.