Gem annonce

Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 31-05-2018

Faggruppeleder i Driftsenheden - med ansvar for pleje af grønne områder

I Rebild Kommune har vi en velfungerende entreprenørenhed, i daglig tale Driftsenheden, med ca. 55 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi søger pr. 1. august 2018, en faggruppeleder, til varetagelse af den daglige ledelse, for pleje af kommunens grønne områder.

Dit job og dine medarbejdere
Driftsenhedens samlede ledelse består foruden driftslederen af faggruppeledelsen, som du bliver en del af. Du bliver ansat med reference til Driftslederen. Som faggruppeleder for de grønne områder, får du den daglige personaleledelse af ca. 15 medarbejdere, indenfor vedligeholdelse af bede, hegn, hække, boldbaner, græs og anlægsopgaver, samt ansvaret for den daglige drift og udvikling af fagområdet. En væsentlig opgave består i at sørge for, at aftalte målsætninger for områderne efterleves, samt at kvalitets- og serviceniveauer holdes.

Dit job:

  • Sikker drift af dine ansvarsområder. Du sikrer at aftaler overholdes, og leveres i rette kvalitet.
  • Daglig personaleledelse for ca. 15 driftsmedarbejdere. Du forstår at inddrage dine medarbejdere, og gennem samarbejde og sparring når I jeres mål.
  • Varetager overordnet og detaljeret planlægning, samt sikrer opfølgning, vejledning og kvalitetsevaluering.
  • Styrer budget og ressourcer for fagområdet, samt sikrer den løbende udvikling og optimering. Dette sker i tæt samarbejde med øvrige faggruppeledelse
  • Aktivt integrere arbejdsmiljø og sikkerhed i planlægning og udførelse af arbejde, samt sikre at gældende lovgivning overholdes.
  • Sparringspartner for forvaltningen på dit fagområde. Du forstår at skabe gode og langsigtede kunderelationer.
  • Deltage aktivt i digitaliseringsprojekt og indkøring i eget fagområde.

Vi forventer, at du:
  • Fagligt velfunderet, med relevant ledelseserfaring, som f.eks. Jordbrugsteknolog, Parkdiplom eller lignende, og gerne med praktisk erfaring. Erfaring ses gerne opnået fra en politisk styret virksomhed eller kommunalt regi.
  • Du arbejder struktureret med kerneopgaven, og er god opgaveafslutter. Har en synlig, handlingsorienteret, anerkendende og inddragende ledelsesstil.
  • Har flair for IT og digitale systemer, gerne med kendskab til GIS og OPUS økonomisystem.
  • Har flair for økonomi og budgetter.
  • Trives på en travl og omskiftelig arbejdsplads, hvor der til tider skal træffes hurtige beslutninger.

Driftsenheden
Driftsenheden er kontraktstyret med driftslederen som kontraktholder, hvilket medfører en stor grad af selvbestemmelse og fokus på optimering og investering i forbedringer. Vi løser en lang række opgaver indenfor kerneydelserne vejvedligeholdelse, tømrerfunktioner, genbrugspladser, vinterberedskab, pleje af bynære parker og naturpleje samt servicering af eget materiel og vognpark. Vi arbejder dels på kontraktmidler fra Rebild Kommunes centre og dels bestillingsopgaver – vi har en årlig omsætning på ca. 30-35 mio. kr. Driftsenheden fungerer som en traditionel udførende entreprenør, og derforuden som samarbejdspartner i projekter med bl.a. centrene.

Vi efterlever devisen ”aftalt kvalitet, pris og tid”, og søger konstant at kunne optimere og effektivisere virksomheden i alle aspekter, så vi kan levere mest muligt.

Vi er en arbejdsplads i udvikling og gennemgår i disse år en række betydelige forandringer – du skal sammen med den øvrige faggruppeledelse og driftsleder sørge for at opretholde en konstant udvikling og lede virksomheden sikkert igennem forandringsprocesserne under hensyntagen til sund økonomi, høj kvalitet og trivsel hos medarbejderne.

Praktiske oplysninger:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller den 1. august 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Materielgården, som er beliggende på Industriparken 18, Haverslev, 9610 Nørager.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 10. juli 2018 kl. 12.00, men ansættelsessamtaler vil dog finde sted løbende.

Hvis du vil vide mere:
Hvis der er andet, du har brug for at vide, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte Driftsleder Henrik Høyrup på tlf. 99 88 76 96.

Send din ansøgning og dit CV ved at trykke på linket.

Du kan læse mere om Rebild Kommune her (http://rebild.dk)

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
99887696
Adresse
9610 Nørager
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
31-05-2018
Kviknummer:
LJA-61839188
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
STADSING A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
29-06-2018
ACTIVE PEOPLE ApS
Aalborg, Nordjylland
Frist:
15-07-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.