Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretariat, AFS

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-11-2017

Erfaren jurist til udfordrende stilling

Er du jurist, og har du lyst til at arbejde med juridisk sagsbehandling og rådgivning af ledere og kolleger inden for særligt det miljøretlige og forsyningsretlige område? Så er du måske vores nye kollega fra 1. januar 2018 eller snarest muligt.
 
Vi søger
Vi søger en kompetent og rutineret jurist med betydelig forvaltningsretlig erfaring. Din juridiske baggrund er ikke afgørende men det er væsentligt, at du har energi og lyst til at dygtiggøre dig inden for det miljøretlige og forsyningsretlige felt.
 
Vi lægger vægt på, at du er løsningsorienteret inden for lovgivningsrammen, stærk analytisk, og at du formår at skære juridiske problemstillinger til. Du har den nødvendige gennemslagskraft og det faglige selvværd, der skal til for at kunne agere som in-house jurist og indgå i mange forskelligartede samarbejdsrelationer i vores komplekse organisation.  Herudover vil det være en fordel, hvis du er vant til at undervise eller har erfaring med at formidle juridiske vurderinger til forskellige faggrupper.

Stillingen
Du skal primært arbejde inden for miljøretten og forsyningsretten. Dine opgaver vil være at yde velkvalificeret juridisk rådgivning og sparring til ledere og kolleger eksempelvis i relation til sager om påbud, indskærpelser, legalitetsgodkendelse af betalingsvedtægter og vandregulativer, aktindsigt mv. i forhold til forvaltningens myndighedsudøvelse på miljø- og energiområdet.
 
Herudover skal du yde juridisk rådgivning og sparring til vores aktieselskaber i henholdsvis Aalborg Vand- og Aalborg Energikoncern i sager der vedrører reglerne i blandt andet vandforsyningsloven, vandsektorloven og varmeforsyningsloven med tilhørende administrative forskrifter.
 
Hvem er vi
Miljø- og Energiforvaltningen, Administration og Service, varetager de administrative opgaver for forvaltningens politiske udvalg, rådmand og direktør samt de tværgående administrative opgaver for Miljø- og Energiforvaltningen.
 
Aalborg Service A/S varetager de fælles administrative opgaver primært for de kommunalt ejede aktieselskaber i Aalborg Vandkoncern og Aalborg Energikoncern. Aalborg Service A/S er et selskab i konstant udvikling, og vi varetager en meget bred vifte af juridiske opgaver forbundet med vores aktieselskabers mange forskellige aktiviteter. 
 
Vores overordnede formål er at fremme grøn omstilling, og vi har som mission at skabe tryghed og bæredygtighed for kommende generationer. Vi udtrykker vores værdier med nøgleordene: tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling.
  
Vi tilbyder
Du får en central og udadvendt rolle. Din arbejdsdag bliver travl og fagligt udfordrende i et åbent miljø med en uhøjtidelig og munter omgangstone, og hvor vi sætter godt humør, omsorg for kolleger og videndeling i højsædet.
 
Vi har en høj grad af social kapital. Trivsel og arbejdsglæde er et fundamentalt arbejdsvilkår, ligesom vi lægger vægt på, at vores ydelser leveres med høj kvalitet og faglighed samt med fokus på produktivitet og medarbejder- og kundetilfredshed. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fri telefon, fitnessfaciliteter og kantineordning.
 
Din ansættelse vil blive delt mellem Miljø- og Energiforvaltningen og Aalborg Service A/S men forankret i Sekretariatet, der ud over jura også arbejder med en række andre tværgående opgaver inden for bl.a. kommunikation, bestyrelsesbetjening, dokumenthåndtering og andre sekretariatsfunktioner for blandt andet aktieselskaberne i Aalborg Energikoncern og Aalborg Vandkoncern.
 
Du får reference til teamkoordinatoren og vil indgå i Sekretariatets juridiske team, der – ud over dig – består af tre jurister, en udbudskonsulent, en administrativ medarbejder og en studentermedarbejder.
 
Løn og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist er den 15. november 2017. Der holdes ansættelsessamtaler den 23. november 2017.
 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Sanne Odgaard på sanne.odgaard@aalborg.dk eller tlf. 2519 9480.
 
Du kan læse mere om Miljø- og Energiforvaltningen på http://www.aalborg.dk og om Aalborg Service A/S, Aalborg Vandkoncern og Aalborg Energikoncern på http://www.aalborgforsyning.dk.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=de08b304)

Kontakt
Kontaktperson
Sanne Odgaard
Tlf:
25209480
Adresse
9400 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-11-2017
Kviknummer:
LJA-50739340
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Boligforeningen Fredensbo
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
04-12-2017
Circle K
Nordjylland
Frist:
30-11-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.