Gem annonce

Aars Skole

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-07-2018

Er du én af vores nye AKT-pædagoger

Har du lyst til at gøre en forskel? Har du lyst til faglig og personlig udvikling i et fantastisk socialt fællesskab? Er du den nye kollega som AKT glæder sig til at møde? Ring, skriv eller kig forbi og lad os finde ud af om vi er et match!

Aars Skole har to spor fra 0. til 9. klasse og 3 specialklasserækker. Specialklasserne er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, sprog/læse – og AKT-udfordringer. I vores SFO går der ca. 180 børn. Til daglig skaber ca. 560 elever og 90 medarbejdere liv på skolen med fokus på læring og fælleskaber. På Aars skole "smelter" SFO-delen og skolen på flere områder sammen.

Vi arbejder på at skabe mest mulig plads til selvledelse for lærere, pædagoger og elever. Vi har ikke sparet dørene i klasselokalerne væk, men vi ønsker, at de i høj grad skal stå åbne, så muligheder for samarbejde og holddeling er til stede.

Vi vil gerne være grænsenedbrydende over for vanetænkning og vi har en intention om at være en aktiv medspiller i lokalsamfundet.

Vi er en skole, der elsker bogstaver. Engang var vi LP-skole og i dag er vi LSP-skole, hvilket man i praksis mærker ved, at vi har et stærkt fokus på relationer og den systemiske tænkning krydret med data.

Vi søger to pædagoger, der kan støtte elever som er tilknyttet vores AKT-afdeling. Eleverne har massivt behov for støtte og guidning i bl.a. relationen til de øvrige elever og pædagoger/lærere samt i faglige sammenhænge.

Forventninger til dig

Du har lyst til at være støtte på én elev

Du kan reflektere ift. elevens udfordringer, således eleven opnår faglig og social udvikling/succes

Du skal kunne dit kram – både fagligt og i de relationer, du indgår i.

Du har erfaring med målgruppen og er dygtig til at arbejde med børn med særlige behov

Du har gode samarbejdsevner, såvel i forhold til kolleger, som forældre og øvrige samarbejdspartnere

Du er fleksibel i din tilgang til arbejdet

Du er en tydelig voksen

Du er humoristisk anlagt, og har let til smil.

Du skal have lyst til at være en del af en udviklingsorienteret skolekultur, hvor vi gerne går hele vejen, for at elevernes læring og trivsel bliver optimal.

Du skal have lyst til at tænke "ud af skolen" og være klar til at tilpasse din undervisning til den enkelte elev.

Du skal være en team-player. Ingen kan alt - men sammen kan vi næsten.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og aftaler om ny løn.

Stillingerne er på 32 timer.

Yderligere oplysninger

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af august. Anbefalinger og eksamensbevis bedes medsendt ansøgningen.

Er du nysgerrig på at vide mere, så tjek fx videoerne på vores Facebookside. https://www.facebook.com/AarsSkole

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
99668800
Adresse
9600 Aars
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-07-2018
Kviknummer:
LJA-63095854
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Frederikshavn Kommune
Nordjylland
Frist:
13-09-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist: 
15-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.