Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MatchMind AS

|
Nordjylland
|
Indrykket 28-05-2018

Entrepriseleder til tømrer- og snedkerfirmaet Pallisgaard A/S

Har du lyst til at styre total-, hoved- og fagentrepriser i størrelsesordenen Kr. 500.000 - 20.000.000 i Aalborg-området, så tilbyder Pallisgaard A/S et attraktivt job, hvor du vil få ansvaret for egne projekter.

Virksomheden har stolte traditioner i branchen og har fejret 100 års jubilæum i 2017. De tilbyder totalløsninger inden for tømrer-/snedkerarbejde primært i Nordjylland, har cirka 55 medarbejdere og er kendt for at levere kvalitetsarbejde på alle deres projekter.

Opgaven

Pallisgaard A/S har behov for endnu en entrepriseleder, som selvstændigt kan styre total-, hoved- og fagentrepriser i Aalborg og nærmeste omegn. Du vil referere til de 2 indehavere, og dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Byggeledelse af total-, hoved- og fagentrepriser
  • Ansvar for hele byggeprocessen fra indgåelse af aftale til byggeriet er afsluttet og afleveret jf. tidsplanen
  • Forhandling med bygherrer, leverandører og underentreprenører
  • Budgetopfølgning og rapportering til ledelsen
  • Kalkulationer af ekstraarbejde og mindre opgaver
  • Koordinering af aktiviteter og styring af timelønnede medarbejdere på byggepladserne
  • Kvalitetssikring og arbejdsmiljø på byggepladserne

Personlige kvalifikationer

Der søges en entrepriseleder, som har lyst til at blive del af en mindre virksomhed, hvor respekt for byggeriet og kollegaer sættes højt. Du har en baggrund som tømrer, er stolt af dit fag og forstår at kvaliteten i udførelsen af håndværket skal være høj. Du sætter samtidig en ære i at få dit team til at yde et godt resultat, så bygherren bliver tilfreds.

Du kan genkende følgende;

  • Du taler godt med alle typer af kunder og sørger for at give dem er god oplevelse i hele byggeprocessen
  • Du er en leder, der kan motivere dine medarbejdere og fremstår som et godt forbillede
  • Du formår at holde fokus på flere projekter af gangen og holde hovedet koldt selv når det går stærkt
  • Du er samarbejdsvillig og hjælper gerne dine kollegaer i teamet, så alle arbejder i samme positive retning

Faglige kvalifikationer
  • Din baggrund er som tømrer, og du har evt. suppleret den praktiske erfaring med en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Du kan også være tømrer med stor erfaring som formand - med lyst til mere ansvar
  • Du er fortrolig med de grundlæggende tekniske og juridiske begreber samt regelsæt, så de gældende byggereglementer overholdes
  • Fortrolig med Office pakken, fakturering af entrepriser og kalkulationsprogram (der bruges Visual Kalkulation)
  • Erfaring med akkordarbejde på egenproduktion vil være en fordel

Virksomheden tilbyder

En arbejdsplads hvor stemningen er god og hvor alle hjælper hinanden. Der er ordnede forhold, motiverede og dygtige kolleger.

"Den overordnede målsætning for virksomheden er og vil altid være kvalitet og ordholdenhed”.

Der tilbydes en god lønpakke efter kvalifikationer og pension samt sundhedsforsikring.

Alle henvendelser behandles fortroligt og rettes til Niels Møller på 30 21 45 15 eller nim@matchmind.dk.

Klik på "Søg stillingen" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

Om virksomheden

Pallisgaard A/S er et traditionsrigt firma som blev startet af Christian Pallisgaard i 1917. Lige siden starten har det altid været firmaets første prioritet at udføre 1. klasses arbejde til den rigtige tid og pris.
I dag ejes firmaet af Mogens Jørgensen som blev udlært i firmaet i 1984, blev medejer i 1996 og overtog firmaet i 2001. I 2015 blev Mads Olesen medejer.

Virksomheden kan i dag tilbyde at løse alle typer af opgaver inden for restaurering, renovering, nybygning og til- og ombygninger.
Deres fundament er en fast stab af dygtige og loyale medarbejdere, der altid står parate til at yde den optimale service overfor kunderne.

De tilbyder totalløsninger inden for tømrer-/snedkerarbejde, og garanterer kunderne fuld tilfredshed før, under og efter arbejdet er udført bl.a. ved en professionel og effektiv opfølgning på det som de har lavet.

Læs mere på; http://www.pallisgaard.dk

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
70702333
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-05-2018
Kviknummer:
LJA-61735843
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bygge og anlæg
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Dus A - Byplanvejens Skole
Aalborg, Nordjylland
Frist:
23-09-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
15-10-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.