Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Powerby ApS

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-03-2018

Elektronikudvikler

Er du klar til en spændende udfordring i en international vækstvirksomhed?

Grundet stigende ordretilgang og vækst er der travlt hos Actulux, og vi søger derfor en dygtig og erfaren udvikler med elektronikbaggrund til hovedkontoret i Hadsund.

Primære opgaver

Du får ansvaret for ledelse og gennemførelse af elektroniske udviklingsprojekter, som omfatter udfærdigelse af kravspecifikationer, udvikling, design og test af kundetilpassede styringsenheder til ovenlys- og brandventilation. Det bliver din opgave at gennemføre projekterne i henhold til de indgåede kundeaftaler, herunder de foreliggende tidsplaner og kalkulationer. Du kommer til arbejde tæt sammen med produktchefen for elektronik, de øvrige medarbejdere i teknisk afdeling og med virksomhedens underleverandører indenfor programmering og softwareudvikling.

Andre opgaver

  • Kundeorienteret produkt og projektudvikling
  • Projektopfølgning hos samarbejdspartnere og underleverandører
  • Udarbejdelse af specifikationer og dokumentation
  • Deltagelse i diagramtegning
  • Aktiv deltagelse i programmering
  • Test af HW og SW før udsendelse
  • Kundesupport, support til produktionen og uddannelse af produktionsmedarbejdere
  • Udarbejdelse af beregninger, kalkulationer og teknisk dokumentation
  • Indkøb af hjælpematerialer fra underleverandører
  • Økonomistyring af egne projekter
  • Teknisk problemløsning ifm. projektgennemførelsen

Om dig

Du har erfaring med udvikling af elektroniske styringssystemer, gerne fra en ordreproducerende virksomhed i elektronikbranchen. Du kender både til mekaniske og elektromekaniske løsninger og deres sammenhæng, og har erfaring med softwareprogrammering og hardwareløsninger.

Vi forventer, at du er uddannet svagstrømsingeniør, elektroniktekniker, elektronikteknolog eller har en anden relevant teknisk baggrund. Du er rutineret bruger af IT- og projektstyringsværktøjer og har evt. erfaring med Navision, Altium og C++.

Da Actulux er en international virksomhed er det vigtigt, at du behersker skriftligt engelsk samt evt. har kendskab til tysk. Som person arbejder du struktureret, og du prioriterer kvalitet i alle arbejdsprocesser. Endvidere er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og værdsætter et uformelt arbejdsmiljø.

Actulux tilbyder

Actulux tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en ung international vækstvirksomhed, hvor engagement, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af hverdagen. Du får mange berøringsflader, både internt og eksternt, og får mulighed for at udvikle dig i en ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje og gode kollegaer. Løn forhandles med baggrund i din baggrund og erfaring. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Om Actulux A/S

Actulux A/S udvikler, producerer, sælger og servicerer innovative elektriske og kundetilpassede åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme i forbindelse med brand- og komfortventilation. Virksomhedens kunder er danske og udenlandske produktionsvirksomheder, og en stor del af omsætningen går til eksportmarkedet, hvor Actulux løbende etablerer og udvikler nye kunderelationer. Se mere på www.actulux.dk.

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
+4541678180
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-03-2018
Kviknummer:
LJA-57672772
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab,
Tele
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Siemens
Aalborg, Nordjylland
Frist:
09-08-2018
EXO ARNVIND
Aalborg, Nordjylland
Frist:
21-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.