Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Galleri Tornby v/Kim Bernhard Tornby

|
Nordjylland
|
Indrykket 20-12-2017

Elektriker til kundesupport hos Thermex Scandinavia A/S, Hjørring

Elektriker til servicering af vore ”kunder”


Thermex Scandinavia A/S, Hjørring


 


Er du elektriker el.lign. og trænger til luftforandring? Og kan du se fordelene ved at:



  • bruge din håndværksmæssige baggrund til at supportere vore slutbrugere og teknikere?

  • blive en del af et stærkt serviceteam og arbejde med alsidige tekniske serviceopgaver?

  • have en hverdag med faste arbejdstider og gode kollegaer?


Vi er 40 medarbejdere i alt, og til vores serviceafdeling søger vi nu en ny kollega med el-teknisk viden, der kan supportere vore slutbrugere, montører og teknikere.


 


Et stærkt serviceteam og god stemning


Du får en selvstændig stilling, som du har mulighed for at præge, og du kan se frem til at blive en del af et stærkt serviceteam… i et åbent kontorfællesskab. Selvom der er travlhed, og du har en udfordrende hverdag, er der tid til at have det sjovt og socialt i dit team.


VI TILBYDER, en særdeles attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring samt en konkurrencedygtig løn!


 


Professionel support til vore kunder


Som vores nye tekniske supporter bliver du en fast del af vores kontorfællesskab og indgår i Thermex Scandinavia’s serviceteam, hvor du får 4 gode kollegaer. Din primære opgave er at yde den bedste, hurtigste og mest effektive service til vore mange kunder, det være sig slutbrugere, montører og teknikere.


Du supporterer teknikere og montører, så de løser problemerne ude hos slutbrugerne på en effektiv og professionel måde, og du hjælper slutbrugerne med rådgivning og support omkring tekniske spørgsmål til produkterne og behandler evt. reklamationer.


 


Udadvendt, serviceminded og erfaring med el-tekniske styringer



  • Du er uddannet elektriker eller har anden relevant el-teknisk baggrund og har minimum 5 års erhvervserfaring inden for service og fejlfinding fra et installationsfirma eller som reparatør på en fabrik eller lignende.

  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til emfang og ventilationsinstallationer. Har du derudover erfaring med at forklare produkters tekniske egenskaber, er det et yderligere plus.

  • Dine it-kundskaber er gode, og du behersker Office-pakken og engelsk.

  • Det er en fordel, hvis du forstår norsk og svensk.


Det er vigtigt, at du er serviceminded og tålmodig over for kunderne, og at du repræsenterer Thermex på en god og professionel måde, så kunderne får en positiv oplevelse. Samtidig forstår du teknikernes udfordringer hos kunderne, og på en letforståelig måde kan du forklare og rådgive dem, så de løser problemet. Endelig tænker du ud af boksen og trækker kreativt på alle ressourcer og kompetencer til opgaven er løst, og du arbejder målrettet for at levere support i topklasse.


Er du klar på luftforandring? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte servicechef Carsten Birk Jacobsen på tlf. 98 92 62 33 eller på mail cja@thermex.dk


Hvis du er interesseret i jobbet, så send din motiverede ansøgning og dit CV til JYSK REKRUTTERING på info@jyre.dk hurtigst muligt. Skriv ”Elektriker - Thermex” i emnelinjen. Samtaler med kandidater bliver afholdt løbende, og vi forventer en underskrevet ansættelseskontrakt inden udgangen af januar 2018.


Vi glæder os til at høre fra dig!


 


________________________________________________________________


Thermex — siden 1958


Thermex designer og udvikler emhætter og emfang, og gennem snart 60 år har vi leveret kvalitetsløsninger til både private og erhvervslivet. Vi har Danmarks største sortiment af emfang og emhætter, og vore produkter er udstillet hos flere end 900 køkken- og hårde hvidevareforhandlere over hele Danmark. Thermex har hovedsæde i Hjørring på Toppen af Danmark, hvor der er hav til alle sider, højt til loftet og masser af frisk luft. Det er med inspiration fra disse rammer, vi designer og udvikler vores produkter. Foruden hovedsædet i Hjørring har Thermex afdelinger i Rødovre, Norge, Sverige, Finland og Spanien.


Læs mere om os på www.thermex.dk

Kontakt
Kontaktperson
Carsten Jacobsen
Tlf:
24245196
Adresse
9881 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2017
Kviknummer:
LJA-53310207
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bygge og anlæg,
Industri & Håndværk
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Highway 66 Løkken IVS
Hjørring, Nordjylland
Frist:
27-06-2018
Hjørring Kommune
Hjørring, Nordjylland
Frist:
15-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.