Gem annonce

LIAB ApS

|
Nordjylland
|
Indrykket 30-05-2018

Dygtig elektronikteknolog søges

Vi udvikler en masse elektronik i LIAB ApS og vi søger derfor en dygtig elektroniktekniker eller elektronikteknolog til vores hardwareafdeling. Du skal have kompetencer indenfor udvælgelse af elektroniske og mekaniske komponenter samt indenfor diagramtegning og printlayout. Hos LIAB vil du komme til at udvikle og vedligeholde en række produkter til dataopsamling og styring af tekniske installationer. Samtidig kan du være med til at udvikle og producere elektronik til vores søsterselskabs idrætstræningsprodukt: Slappuk (se www.slappuk.dk).

I LIABs hardwareafdeling tilbyder vi et fleksibelt og alsidigt job, hvor du vil indgå i et team af hardware­- og softwareudviklere, der arbejder med at løse såvel interne som kundespecifikke opgaver. Du vil komme til at deltage i mange dele af udviklings- og produktionsprocessen, idet det bliver din opgave at omsætte ideer og kladder til diagrammer og printkort der kan produceres til en rimelig pris og uden for mange fejl. Du vil være med helt fra konceptfase over produktion til aflevering og idriftsættelse hos kunden.

Arbejdet: Dit arbejde vil omfatte diagramtegning og printudlæg i Cadence (OrCad), dvs. brug af Capture og PCB Editor. Når et elektronikdesign skal omsættes fra ingeniørernes kladder og beregninger skal du udvælge en fornuftig komponent der udfylder kravene med hensyn til funktion, holdbarhed, mekaniske dimensioner, tilgængelighed og pris. Hvis vi ikke allerede bruger komponenten i LIAB så er det også din opgave at oprette den i vores systemer og lave PCB footprint osv. til den. Efter at du har afleveret data til en PCB leverandør skal du indkøbe de manglende komponenter. Ofte vil du skulle lave en mindre prototype serie på vores egen SMD linie. Test af prototyperne vil ske i et samarbejde mellem dig og vores ingeniører. Det vil også være din opgave at starte en eventuel større produktion op hos en af vores elektronikproducenter.

Kompetencer: Vi forestiller os, at du har uddannelse og kompetencer svarende til en elektroniktekniker eller elektronikteknolog. Vi kræver, at du har rutine i at tegne diagrammer og lægge print ud på computer, helst med Cadences værktøjer, ellers med lignende store systemer. Du skal have et godt kendskab til elektronikkomponenter, især SMD komponenter, således at du kan vælge den komponent der kan udføre opgaven men ej heller er urimelig dyr eller svær at skaffe. Du må forvente en rimelig mængde af montage- og loddearbejde, især når vi laver prototyper. Du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne og du kan forvente nogen kundekontakt.

Arbejdspladsen: LIAB ApS holder til i Støvring, 20 minutters kørsel syd for Aalborg, hvilket også vil være arbejdsstedet. LIAB ApS har i skrivende stund 6 ansatte. Vi er en mindre virksomhed, hvilket betyder at to dage ikke er ens, samt at du også har mulighed for at sætte dit præg på virksomheden. Løn og ansættelse: Ansættelse som funktionær med jobløn. Lønnen aftales ved ansættelsen.

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Mikael Dich
Tlf:
98370644
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-05-2018
Kviknummer:
LJA-61795722
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
KB Sprøjtelakering
Hjørring, Nordjylland
Frist:
10-07-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.