Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Skallerup Seaside Resort

Skallerup Seaside Resort

|
Nordjylland
|
Indrykket 25-01-2018

Direktør


Skallerup Seaside Resort står over for et generationsskifte i 2018, da vores nuværende direktør har valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny administrerende direktør til et af Danmarks mest populære og velbesøgte feriecentre. Du får en stærk og visionær bestyrelse i ryggen og kommer til at stå i spidsen for en velfungerende og kompetent ledergruppe og en stærk besat organisation.

Jobbet
Som vores nye administrerende direktør overtager du et feriecenter, hvor naturen, afslapning og familieoplevelser er en central del af vores selvforståelse og værdigrundlag. Vi er kommet langt med vores udvikling, men vil stadig videre. Derfor skal du både kunne omsætte vores nuværende visioner til virkelighed og ikke mindst kunne bidrage med dine egne visioner, så vi sammen kan styrke og videreudvikle Skallerup Seaside Resort. Vi er forankret i både naturen og menneskene i den og vi er på alle måder en del af det lokalsamfund, vi befinder os i. Som administrerende direktør i Skallerup Seaside Resort bliver du en markant skikkelse og kulturbærer i organisationen og i lokalsamfundet. Du har respekt for historien, visionen og du går forrest i lysten til at udvikle den vision endnu mere.

Din personlige og ledelsesmæssige profil
Du er en erfaren og visionær leder, der både har dokumenteret ledererfaring og kan vise dokumenterede resultater. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og kan skabe et uformelt arbejdsmiljø, der samler og får det bedste ud af dine medarbejdere. Du er udadvendt og kommunikativ stærk, for du går forrest både når det brænder på og i det daglige. Din ledelsesmæssige profil er dynamisk, synlig og tilstedeværende Du er empatisk i din ledelse af mennesker og du stiller dig ikke tilfreds med tingenes tilstand. Derfor er du konstant på udkig efter nye udviklingsområder og forbedringspotentialer, der kan styrke og udvikle organisationens solide fundament.

Vi tilbyder
Vi stiller høje krav, og venter gerne på den rette. Vi har højt til loftet og du får friheden til selv at skabe, tænke frit og føre visionerne ud i livet. Vi tilbyder et job med attraktive vilkår og en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Christian Jensen på tlf. 2073 9210. Tiltrædelse 1. maj 2018. Vi holder løbende samtaler og anbefaler, du søger hurtigst muligt.

Du søger stillingen via mail til Christian Jensen på cj@egdatainform.dk

Ansøgningsfrist 28. februar 2018.

SKALLERUP SEASIDE RESORT A/S
Nordre Klitvej 21 9800 Hjørring Tlf. 9924 8400 www.skallerup.dk


Skallerup Seaside Resort ligger fem km nord for Lønstrup i skøn natur, direkte ud til Vesterhavet. Vi er et topmoderne feriecenter med 282 ferieboliger og et centerområde med adgang til vandland, svømmehal, fitnesscenter, romersk bad, sportsfaciliteter, aktivitetsværksted og legeland, bowling, restauranter, supermarked og ridecenter m.m.

Vi er et af de bedst besøgte feriecentre i Danmark med 200 medarbejdere, som gør vores yderste for, at vores gæster får den bedste ferie - hver gang. Derfor er der op imod 70% af vores gæster, der besøger os igen og igen - året rundt.


Læs mere på www.skallerup.dk

Kontakt
Kontaktperson
Christian Jensen
Tlf:
2073 9210
Adresse
Nordre Klitvej 21, Sønderlev
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-01-2018
Udløber:
28-02-2018
Kviknummer:
LJA-55218623
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kunst, kultur og sport,
Ledelse,
Rejser og turisme
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
MORSØ FORSYNING A/S
Morsø, Nordjylland
Frist:
15-08-2018
EXO ARNVIND
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.