Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-03-2017

Debitormedarbejder

Rutineret debitormedarbejder søges til Aalborg Portland

Virksomheden
Aalborg Portland skaber nutidens og fremtidens byggerier med sine produkter
For yderligere information om vores virksomhed se www.aalborgportland.com

Jobbet
Til vores Debitor- og Kreditteam i Aalborg søger vi en erfaren og engageret debitormedarbejder.

Debitor- og Kreditteamet er en del af vores Shared Service Finanscenter (SSC). Vi servicerer blandt andet forretningsenhederne Aalborg Portland A/S, Unicon AS, Norge, Unicon A/S, Danmark og Kudsk & Dahl A/S.
Vi arbejder konstant med udvikling, og har fokus på tværgående opgaver i SSC.

Du vil blive en del af et team på 8 medarbejdere. Det er en alsidig stilling i et velfungerende team, hvor medarbejderne har ansvar for deres egne opgaver, og også hjælper hinanden i dagligdagen, samt ved evt. ferier og anden fravær.

Med reference til kreditchefen, vil dine primære opgaver være:

  • Debitorstyring primært inden for områder/regioner i Norge og Danmark. Forberedelse og styring af saldomøder i de regioner du får ansvaret for.
  • Daglig telefonservice over for in- og eksterne kunder. Bogføring af indbetalinger, afstemninger m.v. samt stamdatakontrol og vedligeholdelse.
  • Indgå i turnus på fakturering, kreditstyring og andre faste opgaver i afdelingen,
  • Selvstændig opfølgning på debitorer og eventuelle restancer. Telefonisk og skriftlig rykning. Afstemning af større udeståender og f.eks. assistere med og drive opfølgning på evt. reklamationer sammen med salgsafdelinger.
  • Lettere kreditvurdering af mindre kunder baseret på regnskabstal, eksterne kreditoplysninger fra DK og NO, samt informationer fra egne kunder og interne kilder som f.eks. kollegaer i salgsafdeling.
  • Support til kollegaer i bl.a. salgsafdelinger som f.eks. gennemgang af kreditgrænser med de enkelte konsulenter i forbindelse med projekter og saldomøder.

Dagligdagen er travl og varieret, men også præget af rutineopgaver, der løses med et godt humør i et struktureret og serviceminded miljø. Der lægges vægt på godt samarbejde i alle processer, både i teamet og tværgående i SSC.

Din baggrund
Vi stiller ikke krav om en specifik uddannelse, men du har sørget for at vedligeholde og udbygge din uddannelse undervejs. Din baggrund kan være fra fra f.eks. økonomiafdeling i privat erhverv eller revision. Du har solid erfaring med og brænder for debitorbogholderi og debitorstyring. Det er vigtigt, at du har indblik i og kendskab til øvrige opgaver i en finansafdeling som f.eks. bank og kreditoropgaver. Du er god til at strukturere din dagligdag, er god til at arbejde selvstændigt, og trives som del at et team. Du holder af og er god til at tale med kunder på alle niveauer. Du har godt kendskab til norsk og behersker engelsk i skrift og tale.

Du er daglig bruger af IT, har godt kendskab til MS Office programmerne, er rutineret bruger af Excel, Word, Outlook. Godt kendskab til SAP er en fordel. Alternativt har du god erfaring med et eller flere af de øvrige gængse økonomistyringssystemer.

Du er fleksibel, struktureret og trives med opgaver af såvel udfordrende som rutinepræget karakter og ikke mindst kan du lide at have kontakt til mange mennesker.

Du tilbydes

En travl og spændende hverdag i en international virksomhed med mange og udfordrende opgaver på højt niveau. Kulturen er positiv med en uformel omgangstone og en udpræget team-ånd. Du får gode muligheder for at præge din egen udvikling og fremtid.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kreditchef Jørgen Brandt på mobil +45 3032 9283.

Er du interesseret, så send venligst din ansøgning samt CV via stillingsannoncen på vores hjemmeside www.aalborgportland.com inden den 27. marts 2017. Der indkaldes løbende til samtaler.



Kontakt
Kontaktperson
Jørgen Brandt
Tlf:
3032 9283
Adresse
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-03-2017
Udløber:
27-03-2017
Kviknummer:
LJA-43784894
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
EVENTFORCE RETAIL ApS
Hjørring, Nord...
Frist:
26-09-2017
Skorstensfejermester Jørgen Simonsen
Rebild, Himmer...
Frist:
04-10-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.