Gem annonce
Outrup Vinduer & Døre A/S

Outrup Vinduer & Døre A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 13-09-2017

Business Controller

Søger du nye udfordringer? Vil du arbejde med varierede arbejdsopgaver og med rige udviklingsmuligheder?

Outrup Vinduer & Døre søger en Business Controller med et stærkt drive. Vi lægger vægt på, at du har forretningsforståelse og stærke analytiske evner. Du vil få en central rolle og lederansvar i økonomiafdelingen, der består af 3 medarbejdere. Der er tale om en stilling med alsidige kontaktflader og opgaver, og hvor du kan udvikle dig personligt og fagligt og få hands-on med kompleks økonomistyring, regnskab og rapportering i en stor koncern.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Vor nye Business Controller bliver en del af et velfungerende team, og dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Analysere og udfordre virksomhedens forretningsmæssige problemstillinger.
  • Udarbejdelse af månedsrapportering, forecast og årsrapport.
  • Udarbejdelse af budgetter.
  • Implementering og opfølgning på KPI-er
  • Styring af debitorer og kreditorer.
  • Sikre overholdelse af koncernens compliance.
  • Sparringspartner for kollegaer på alle niveauer.
  • Kontakt til og samarbejde med lokale eksterne partnere.
  • Ad hoc-opgaver og analyser for direktionen.

Dine kvalifikationer
Du har afsluttet en relevant økonomiuddannelse, som f.eks. cand.merc. aud. eller HD (R). Du har formentlig min. 3 års praktisk erhvervserfaring og gerne fra revisionsbranchen. En del af vor rapportering er på engelsk, så du skal beherske engelsk og dansk i skrift og tale. Du har et solidt kendskab til Office-pakken, herunder superbruger i Excel. Du er vant til at bruge IT som et primært værktøj i den opgaveløsning. Endelig er det en fordel, at du har kendskab til og erfaring med Axapta og har arbejdet med BI værktøjer.

Din personlighed

Vi søger en engageret, ambitiøs og proaktiv controller. Du er analytisk og har en god forretningsforståelse. Det er naturligt for dig at arbejde struktureret med sans for detaljerne. Vi forventer også, at du arbejder selvstændigt og er i stand til at overholde deadlines, alt imens du navigerer i et foranderligt miljø. Du er en stærk teamplayer og har gode kommunikationsevner. Endelig er du i besiddelse af et finansielt/regnskabsmæssigt overblik, så du kan sætte tingene i perspektiv.

Vi kan tilbyde dig:
Et dynamisk arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder og chance for at gøre en forskel i en ambitiøs vækstvirksomhed. Du får et stort netværk af fagligt dygtige kolleger, som du kan sparre med. Vi kan også tilbyde dig stor grad af fleksibilitet og selvstændighed i jobbet

Praktiske forhold
Arbejdsstedet er på fabrikken i Outrup på Mors, men der vil også være høj grad af sparring og koordinering med Inwido Denmarks Finance på vort hovedkontor i Aalborg.

Tiltrædelse 1. januar 2018.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning vedlagt CV og andre relevante referencer og oplysninger til HR-chef Niels Myrup Andersen på mail: Niels.MyrupAndersen@inwido.dk senest den 2. oktober 2017.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Inwido Denmarks økonomidirektør Brian Frimor på mobil 22 100 302. Du kan finde mere information om Outrup og Inwido på: www.inwido.com og
www.outrup.dk.

Outrup Vinduer & Døre A/S er blandt landets førende producenter af vinduer og døre i fyrretræ og træ/aluminium. Vi er ordreproducerende og beskæftiger i øjeblikket ca. 160 medarbejdere. Virksomhedens produkter afsættes udelukkende gennem tømrer- og snedkervirksomheder med hovedvægten lagt på Danmark. Vi tilbyder vore medarbejdere en udfordrende og afvekslende
hverdag i en spændende virksomhed i udvikling, hvor hele organisationen baseres på selvstændighed og ansvarlighed i et fællesskab. Outrup Vinduer & Døre indgår, som en selvstændig division i Inwido Denmark, der omfatter flere producenter af vinduer og døre i Danmark.

Inwido Denmark er en del af Inwido-koncernen, som er Europas største udbyder af vindues- og dørløsninger samt tilbehør. Koncernen opererer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Irland, Polen, UK og Østrig og eksporterer til en række lande. I 2016 havde Inwido en omsætning på 4,4 mia. DKK med ca. 3700 ansatte. Koncernens hovedsæde er placeret i Malmø, Sverige.


Outrup Vinduer & Døre A/S
Outrupstræde 31
7900 Nykøbing Mors
www.outrup.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Outrup Vinduer & Døre A/S
Outrupstræde 36
7900 Nykøbing Mors
Kontaktperson
Brian Frimor
Tlf:
22 100 302
Adresse
Outrupstræde 36
7900 Nykøbing M
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-09-2017
Udløber:
02-10-2017
Kviknummer:
LJA-49331275
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Center for Tværfaglig Forebyggelse
Aalborg, Nordj...
Frist:
21-09-2017
Bull Marketing IVS
Aalborg, Nordj...
Frist:
30-09-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.