Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DTU Aqua

|
Nordjylland
|
Indrykket 23-02-2018

Biologoverassistent/Fiskeritekniker for til-søs-indsamlinger med kommercielle skibe

DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data i Hirtshals søger en biologoverassistent/Fiskeritekniker til data indsamling om bord på kommercielle fiskefartøjer. Ansættelsen ønskes besat fra den 1. april 2018 eller snarest derefter.


Jobbet

Arbejdsopgaverne vil bestå primært af til-søs indsamlinger af biologiske prøver om bord på kommercielle fiskefartøjer, samt oparbejdning af indsamlet materiale. Arbejde omfatter også sejlads på vores egne forskningsskibe, indsamling af information fra det kommercielle fiskeri i havne og oparbejdning af disse og der forventes at du indgår i andre opgaver i sektion for Monitering og Data efter behov. Der er tale om sejlads i betydeligt omfang og varighed med deraf følgende afspadsering af optjent overtid.


Vores forventninger til dig

• Du skal har erfaring med fangstoparbejdelse på DTU Aqua?s til-søs indsamlinger med kommercielle skibe og moniteringstogter med vores egne skibe.

• Du skal have kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs.

• Du skal have erfaring med fiskeri af mindre fiske fartøjer i Skagerrak og Kattegat.

• Arbejdet er fysisk krævende, hvorfor du bør være søstærk samt kunne acceptere at arbejde og overnatte under til tider primitive forhold.

• Du skal have kørekort og være indstillet på skiftende arbejdstider (bl.a. kan der forekomme tjeneste på lørdage og/eller søn helligdage).

• Du skal har stort kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs.

• Der bliver desuden lagt vægt på, at du kan udtrykke sig på skrift ved f.eks. afrapportering samt, at du holder dig informeret inden for fiskerierhvervet.




For stillingen gælder at du som minimum skal have følgende skolemæssige kvalifikationer:

• Folkeskolens udvidede afgangsprøver i regning/matematik, fysik og engelsk samt almindelig afgangsprøver i dansk og tysk.




Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund med tilhørende organisationsaftale for biologassistent, biolog-overassistenter og fiskeriteknikere.


Ansættelsesstedet er DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data, Nordsøens Forskerpark, 9850 Hirtshals.


Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. marts 2018. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Aage Thaarup på 3588 3248 eller 2442 2272.


Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.


DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 290 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige med-arbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Lyngby, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforsknings-skibet DANA. Læs mere på www.aqua.dtu.dk


Sektion for Monitering og Data er ansvarlig for planlægning af dataindsamling ved moniteringstogter samt fra det kommercielle fiskeri på DTU Aqua. Dataindsamlingen foregår både på instituttets egne forskningsskibe samt fra de kommercielle skibe til havs og i havne rundt omkring i landet. Derudover omfatter sektionens arbejdsopgaver data oparbejdelse, der foregår på instituttet. Dette omfatter alt fra arts og aldersbestemmelser, modenhedsanalyser til mere sofistikeret metoder til racebestemmelser af de enkelte fiskearter. Desuden bidrager sektionen til DTU Aqua?s forskning- og rådgivningsopgaver samt til udvikling af moniteringsteknologi af relevans for instituttet.


DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Kontakt
Kontaktperson
Maj Hansen
Tlf:
35883248
Adresse
9850 Hirtshals
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-02-2018
Kviknummer:
LJA-56703921
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab,
Land-, skov- og havebrug
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
NORDJYSKE Medier
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-08-2018
NORDJYSKE Medier
Aalborg, Nordjylland
Frist:
16-08-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
31-07-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.