Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordjyllands Trafikselskab

|
Nordjylland
|
Indrykket 16-05-2018

Barselsvikariat - Projektkoordinator

Mobilitet gør en forskel. Forudsætningen for vækst og trivsel er, at vi kan bevæge os. At vi kan komme i skole, på arbejde og i byen. Nogle gange er det bilen, der gør os mobile. Andre gange er det bussen, toget eller cyklen. Det er ikke enten bilen eller bussen, men ”både og”. I dag er den kollektive trafik i Nordjylland hovedsageligt busser, tog og flextrafik. I fremtiden omfatter den taxier, delebiler, lånebiler, cykler osv. Vi skaber løsninger, der gør nordjyderne mobile. Vi er 150 entreprenører, 2000 chauffører samt 1 trafikselskab med dedikerede medarbejdere, der betjener mere end 30 mio. passagerer. Vi tror på, at mobilitet er forudsætningen for vækst og udvikling i Nordjylland. Vil du være med til at gøre Nordjylland til et foregangsland for god mobilitet og med den kollektive trafik som en afgørende faktor?

Barselsvikariat - Projektkoordinator


Selvstændig og med gode kommunikative evner

Nordjyllands Trafikselskab (NT) søger en barselsvikar til vores marketing og kommunikationsafdeling. Afdelingen består af et team på 4 personer med et stort drive, højt fagligt niveau og masser af kreativitet. Du vil referere til chefen for Kunder og salg.

Vores barselsvikar skal have sit primære fokus på at varetage et større projekt i tæt samarbejde med chefen for Kunder og salg. NT ønsker at komme endnu tættere på kunden. Derfor er der planlagt et projekt, som omhandler etablering af et kundepanel, rekruttering af kundeambassadører og etablering af forskellige udvalg – bl.a. et tilgængelighedsudvalg, der skal varetage hensynet til udvalgte grupper.

Projektet er stadig på idestadiet, og du kommer derfor til at arbejde med projektet fra start til slut. Det er afgørende, at du er selvkørende, tager ansvar og er parat til at kaste dig ud i nye og spændende arbejdsopgaver.

Udover varetagelse af projektet vil du indgå i den daglige drift i afdelingen, hvor du kommer til at koordinere diverse kampagner og projekter samt udarbejde en bred vifte af mindre grafiske ad hoc-opgaver. Du arbejder selvstændigt med opgaven, men der sparres med det øvrige team om budskaber og indhold.

Primære arbejdsopgaver

  • Igangsætning og drift af projekt vedr. etablering af kundepanel etc.
  • Udarbejdelse af salgsmateriale, annoncer og lignende, hvor gode kommunikative evner er et must
  • Grafisk opsætning af diverse materialer
  • Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve
  • Vedligeholdelse af web og sociale medier


Kvalifikationer
  • Gerne erfaring fra en lignende stilling - måske har du arbejdet intensivt med kundeinvolvering tidligere
  • Erfaring med web og sociale medier
  • Fortrolig med Adobe Photoshop, InDesign og Acrobat
  • Fortrolig med grafisk arbejde (herunder klargøring af filer til tryk og digitale medier)
  • Gode kommunikative evner
  • Flydende fejlfrit dansk og meget gerne flydende engelsk i skrift og tale


Som person er du udadvendt, helhedsorienteret og forstår at veksle mellem overblik og detaljer. Det forventes, at du:
  • Trives i et til tider hektisk miljø, hvor forandringer står højt på agendaen
  • Evner at arbejde selvstændigt og holde mange bolde i luften på samme tid
  • Er selvstændig, selvkørende og tør tage ansvar
  • Er fleksibel og fokuseret på at supportere kollegaer og ledere
  • Sætter dit præg på omgivelserne med en positiv tilgang til opgaverne og kollegaerne
  • Har let til smil, ikke er selvhøjtidelig og har en god portion humor


Kontrakt, ansøgning m.v.

Vikariatet er på 37 timer ugentligt fra 1. august 2018 og udløber, når vores kollega vender tilbage fra barsel, hvilket forventes at ske ca. d. 1. august 2019. Løn og ansættelsesforhold ift. gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest 12. juni 2018. Ansøgning med relevante bilag sendes til jobkandidat1@ntmail.dk, hvor du skriver ”Koordinator” i emnefeltet. Samtaler vil blive afholdt i uge 25 og 26.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Kunde- og salgschef Mette Henriksen på 2093 6886 eller henvend dig på mail til mh@NTmail.dk. Du er også meget velkommen til at besøge os på vores hjemmeside www.NordjyllandsTrafikselskab.dk.

NT er ejet af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, og NT planlægger og styrer landsdelens kollektive trafik med busser og lokalbaner. Desuden varetager vi under specialkørsel befordring af patienter til sygehuse, handicapkørsel, speciallægekørsel mv. bus- og taxakørsel udføres efter EU-udbud af ca. 50 private busselskaber med ca. 380 busser.

I forbindelse med specialkørsel har vi tilknyttet knap 600 taxaer og minibusser. Vi transporterer ca. 30 mio. passagerer i vores busser og lokalbanetog, og udfører knap 700.000 ture under specialkørsel. Den årlige omsætning har passeret 800 mio. kr.

Kontakt
Kontaktperson
Mette Henriksen
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2018
Kviknummer:
LJA-61086318
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Offentlig
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Jammerbugt Kommune
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
14-10-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.