Gem annonce

Jammerbugt Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 02-07-2018

Barselsvikariat - Fritidskonsulent til Vækst & Udvikling

Kultur- & Fritidsafdelingen i Jammerbugt Kommune søger en fritidskonsulent
Jammerbugt Kommune søger en fritidskonsulent, som kan være med til at udvikle foreningslivet og fritidsområdet i Jammerbugt Kommune.

Brænder du for foreningslivet og kan du godt lide at arbejde med de udfordringer vores foreningsliv står overfor?

Har du let ved at skabe netværk og trives du i rollen som sparringspartner for foreninger, borgere og kollegaer? - så er du måske vores nye barselsvikar i Kultur & Fritidsafdelingen.

Selvstændighed, ansvar og teamsamarbejde
Som konsulent i Kultur & Fritidsafdelingen får du rig mulighed for at præge dit arbejde. Du får rum og ansvar for opgaverne, såvel i håndteringen af diverse tilskud inden for folkeoplysningsområdet, som i rollen som projektleder eller projektdeltager inden for vores forskellige indsatser.

Kultur og Fritid består af 5 medarbejdere, der arbejder med forskellige opgaver inden for følgende områder: Kultur og kulturarv, folkeoplysning og fritidsliv, venskabsbyer samt en mængde småområder.
Afdelingens overordnede fokus er at skabe rammer og oplevelser, der giver værdi for kommunens borgere, foreninger og turister. Vi synes, at motion og kultur har en stor værdi i sig selv og arbejder for, at flest mulig får glæde af det.

Varierede opgaver i tæt samspil med foreninger, haller og borgere
Du vil få mange spændende og forskellige opgaver, og har du gode idéer til nye initiativer, så forfølger vi dem gerne. Dine primære samarbejdspartnere vil være foreningerne indenfor folkeoplysningsområdet og hallerne, men der vil også være tætte samarbejder med andre afdelinger i kommunen i forhold til landdistriktsudvikling, skoler, sundhedsafdeling osv.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Projektdeltager i diverse tværfaglige projekter – herunder udrulning af DGI Sundhedsidræt.
  • Koordinator og samarbejdspartner for det lokale foreningsliv og hallerne.
  • Medvirke ved udvikling/implementering af Conventus, herunder sikre at borgerne kan booke ledige haltider.
  • Sagsbehandler og sparringspartner for Folkeoplysningsudvalget.
  • Sagsbehandling af ansøgninger i forhold til Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget og opfølgning herpå.

Den ideelle profil
Vi søger en medarbejder med erfaring på folkeoplysningsområdet, samt erfaring med projektstyring og samarbejde med foreninger og borgere. Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation vil være en fordel.

Fagligt har du en relevant videregående uddannelse.

Som person er du engageret, udadvendt og initiativrig. Du har let ved at skabe netværk, og det er helt naturligt for dig at opgaver løftes i tæt samspil med borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner m.fl.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, og sætter en ære i at tingene er i orden. Du kan bevare overblikket, når der er mange opgaver i spil på samme tid.

Du er god til at kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer/uge og med tiltrædelse pr. 1. september 2018 eller før.
Ansættelsen er tidsbegrænset frem til udgangen af maj 2019.

Arbejdspladsen er hos Vækst og Udvikling i Pandrup.

Løn efter gældende overenskomst.

Vi holder jobsamtaler den 9. august.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kultur- & Fritidsafdelingen Noël Mignon på tlf. 41 91 20 09.

Ansøgningsfrist
Den 2. august 2018.

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse
9440 Aabybro
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-07-2018
Kviknummer:
LJA-62937143
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Aalborg Vand Holding A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-08-2018
Ældre og Sundhed
Aalborg, Nordjylland
Frist:
02-08-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Jammerbugt, Nordjylland
Frist: 
06-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.