Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BPA Nord

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-01-2018

Barselsvikariat - deltid

Mit navn er Jan Sørensen jeg er en 51-årig mand med muskelsvind fra Nørresundby, Jeg interesserer mig for sport, foto, frimærker, akvariefisk og foreningsarbejde. Af en ”muskelsvindler” at være, har jeg et godt helbred og beskyldes for at have et godt humør. Jeg sidder i bestyrelsen af flere handicap foreninger, og er kasserer for den lokale frimærkeklub, har sæsonkort til Aalborg håndbold, og dyrker selv handicapbowling en gang om ugen.

Jeg søger en handicaphjælper til en deltidsstilling, et barselsvikariat for et år. Der kan efterfølgende være mulighed for at beholde en – måske flere, vagter i en fast stilling.

Timetal og vagtplan:

Stillingen er på ca. 11 timer per uge. Du har en fast vagt om ugen skiftevis fredag og lørdag. Fredage kl. 12.30 - 23.30 og lørdage kl. 13.00 – 23.30. Arbejdstiderne kan dog variere efter behov, f.eks. hvis jeg skal til bowlingstævne. Disse ”variationer” vil altid være planlagt i god tid. Herudover må du gerne kunne træde til, hvis andre hjælpere bliver syge,  eller bare gerne vil have en fridag/ferie.

Arbejdsopgaver:

  • Personlig pleje
  • Almindelig husførelse
  • Praktisk hjælp i hverdagen f.eks. hjælp til pasning af akvarier
  • Ledsagelse til forskellige aktiviteter, indkøb mm.

Jeg forventer, at jobbet besættes af en person som kan kombinere arbejdet hos mig med et andet deltidsjob eller studie. Jobbet kræver ingen forudgående uddannelse.

Instruktion og oplæring foregår på stedet. Da hjælperen gerne skal kunne forblive i stillingen i et rimeligt stykke tid fremover, er det derfor vigtigt, at beskrive dine fremtidsplaner i ansøgningen. Bemærk, frigørelsesattest gives ikke.

Dine kvalifikationer:

  • Du skal være ansvarsfuld, fleksibel og frem for alt være mødestabil og være fysisk og psykisk sund.
  • Du skal have alm. kørekort - jeg har en VW - kassevogn med lift til kørestol. Du skal kunne køre bilen, men bliver instrueret i brug af lift og fastspændinger.
  • Du skal være absolut ikke-ryger. Jeg har ikke verdens bedste lunger, og kan derfor ikke være sammen med folk der ryger.

Du vil blive aflønnet med løntrin 11. (sosu) pt. kr. 123,01. Lønnen kan ikke forhandles. Der er tillæg for timer mellem kl. 17.00 – 06.00, samt for lørdag, søn- og helligdage.

Stillingen er ledig fra 01.02.2018, der kan dog være mulighed for afløservagter inden. Mit arbejdsgiveransvar er overgivet til Bpa Nord, men jeg er selv daglig leder. Stillingen besættes når den rigtige kandidat er fundet.

Skriftlig ansøgning og evt. spørgsmål ønskes per e-mail

Kontakt
Kontaktperson
Jan Krogh Sørensen
Adresse
9400 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2018
Kviknummer:
LJA-54494269
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Jammerbugt Kommune
Aalborg, Nordjylland
Frist:
01-06-2018
Jammerbugt Kommune
Aalborg, Nordjylland
Frist:
11-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.