Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Dansk Standard

Dansk Standard

|
Nordjylland
|
Indrykket 22-06-2018

B2B-marketingkonsulent

B2B-marketingkonsulent til Miljømærkning Danmark i Løgstør

Vi etablerer en ny afdeling af Miljømærkning Danmark i Løgstør, og du kan være med fra starten.

Brænder du for at udvikle og eksekvere på marketinginitiativer inden for miljømærkede produkter og services? Er du analytisk og strategisk stærk og har flair for at omsætte kundeindsigter til forretningsorienterede handlingsplaner?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye B2B-marketingkonsulent i Løgstør.

For en bæredygtig fremtid
Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige indkøbere for sammen at skabe en bæredygtig fremtid. Det er en branche, som er i stærk vækst og har et stort fokus i samfundet. For at imødekomme den stigende interesse for miljømærkerne og sikre miljømærkernes fortsatte stærke positionering og vækst, søger vi en dedikeret B2B-marketingkonsulent til vores salgs-, marketing- og kommunikationsteam, som i forvejen består af 8 passionerede og fagligt stærke kolleger.

Om jobbet
Miljømærkerne findes inden for mere end 60 produktområder, så det kræver benhård prioritering af B2B-indsatsen. Du har ansvaret for at udvikle og eksekvere B2B-marketingindsatsen inden for udvalgte produktområder og skal samtidig være med til at styrke værdiskabelsen hos eksisterende kunder i tæt samspil med resten af teamet. Øget digitalisering af indsatsen vil blive en del af den værktøjskasse, du skal videreudvikle og arbejde med.

Stillingen er nyoprettet og kræver, at du har solid erfaring med B2B-markedsføring.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og implementering af marketingplaner for udvalgte produktgrupper på det danske marked samt bidrage til nordiske marketingplaner
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til prioritering af B2B-marketingindsatsen
  • Eksekvering på marketingplaner, fx planlægge og udføre konferencer, udarbejde salgsmaterialer, udvikle kunderettede marketingværktøjskasser, planlægge digital marketingindsats samt give input til B2B-pressevinkler og nyhedsbreve
  • Ansvarlig for videreudvikling af dialogmarkedsføring til eksisterende og potentielle kunder
  • Opfølgning på kundetilfredshedsmålinger

Stillingen vil være placeret i Løgstør, men i starten af ansættelsen, indtil vores nye kontor i Løgstør er indflytningsklart, vil oplæring foregå i Nordhavn i København.

Om dig
Du har

  • en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc./HD i afsætning, marketing eller lignende
  • solid erfaring med B2B-marketing, herunder erfaring med digital marketing - erfaring med marketing automation vil være et stort plus
  • solid erfaring med at udarbejde marketingplaner - og har bevist, at du samtidig kan eksekvere disse med succes
  • mindst. 5 års marketingerfaring - erfaring fra flere brancher er et plus

Det vil ligeledes være et plus, hvis du interesserer dig for miljø og bæredygtighed.

Personlige kompetencer

  • Meget nysgerrig og fagligt ambitiøs
  • Proaktiv, positiv og god til at sætte skub i nye områder
  • Analytisk og strategisk med øje for at omsætte kunde- og forbrugerindsigter til forretningsorienterede handlingsplaner
  • Drevet af eksekvering og af at få marketingplaner til at leve
  • Struktureret med stærke projektlederevner
  • Har evnen til at prioritere indsatser og færdiggøre projekter og opgaver inden for deadlines
  • God til at arbejde i teams, men også på egen hånd - erfaring med at arbejde i tværfunktionelle teams og gerne på tværs af de nordiske lande
  • Lyst til at være med til opbygningen af kontoret i Løgstør.

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. I Løgstør kommer vi til at bo i dejlige omgivelser. Lønnen fastsættes individuelt.

Noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 5. august 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Charlotte Rajsager på mail: cr@ecolabel.dk, tlf:72414819 indtil 13. juli.

Miljømærkning Danmarks mål er at gøre det enkelt for forbrugere og virksomheder at vælge miljørigtigt. Vi behandler ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få certificeret deres produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten. Vi fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne og arbejder for at fremme Svanemærket og EU-Blomsten. Derudover samarbejder vi nordisk og internationalt med at udvikle de kriterier, som miljømærkede produkter og services skal leve op til.Du bliver blandt de første i vores nye afdeling i Løgstør, der etableres successivt over de kommende år.


Miljømærkning Danmark er en del af Fonden Dansk Standard. 


Hjemmeside: www.ecolabel.dk

Facebook: www.facebook.com/svanemaerket

Arbejdssted: Løgstør

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningsfrist:
05-08-2018

 

 

Kontakt
Kontaktperson
Charlotte Rajsager
Tlf:
7241 4819
Adresse
9670 Løgstør
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-06-2018
Udløber:
05-08-2018
Kviknummer:
LJA-62625746
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Marketing,
Offentlig
Lignende job
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.