Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Resultatcenter - Sprogcenter Aalborg

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-09-2017

Assistent/Administrativ medarbejder til Sprogcenter Aalborg

Sprogcenter Aalborg søger administrativ medarbejder til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Den administrative medarbejder indgår i Sprogcenter Aalborgs administrative team, der pt. udgøres af fem fuldtidsansatte og det er forventningen, at medarbejderen er uddannet indenfor HK-området. Da Sprogcenter Aalborgs kursister kommer fra hele verden, forventes gode engelskkundskaber.

Stillingen indebærer kontakt med alle sprogcentrets ansatte og kursister, samt sprogcentrets interne og eksterne samarbejdspartnere. I perioder kan der herske mere end almindelig travlhed, så du skal være god til at holde mange bolde i luften og kunne bevare overblikket over dine mangeartede opgaver. Vi lægger stor vægt på at være serviceminded overfor såvel vores medarbejdere som kursister, så som person forventer vi, at du er et imødekommende, positivt menneske, der gerne bidrager til en god stemning og et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaverne vil være mangeartede, idet en bestræbelse går på, at sprogcentrets administrative medarbejdere via sidemandsoplæring kan supplere og dække hinanden af ved fravær.
Primære opgaver vil i første omgang være bl.a.: registrering af diverse kursistdata i sprogcentrets administrationssystem Ludus, Ind- og udmeldelser af kursister, fraværsregistrering, telefon- samt reception- service, bestilling af kontorartikler, arkivering, kopiering m.m. 

Sprogcenter Aalborg er et kommunalt Sprogcenter i Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning. Sprogcentret underviser året rundt omkring 1600 kursister repræsenterende mere end 100 nationaliteter, heraf mere end halvdelen på aftenhold. Sprogcenter Aalborg løser derudover en række undervisningsopgaver for Aalborg kommune i tilknytning til aktiverings- og beskæftigelsesforløb, samt opgaver for private virksomheder og offentlige institutioner. Sprogcenter Aalborg har pt. 64 medarbejdere

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og HK. 

Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Leena Andreasen tlf. 9931 5813 eller e-mail lea-jobcenter@aalborg.dk .

Ansøgning sendes til Sprogcenter Aalborg, Strandvejen 35B, 9000 Aalborg. Ansøgningsfrist torsdag den 21. september 2017. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 27. september.
 




Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=8bffe0d1)

Kontakt
Kontaktperson
Leena Andreasen
Tlf:
99315813
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-09-2017
Kviknummer:
LJA-49124452
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg, Nordj...
Frist:
21-10-2017
Dansk Supermarked
Aalborg, Nordj...
Frist:
19-10-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.