Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Nordjylland

Region Nordjylland

|
Nordjylland
|
Indrykket 10-08-2017

Anæstesisygeplejerske til Anæstesi Nord, Aalborg Universitetshospital

Nu har du muligheden for at blive vores nye kollega

Klinik KBU, Anæstesi NORD søger en anæstesisygeplejerske 37 t/uge til en fast stilling pr 1.10 2017 eller efter aftale

Har du lyst til

  • at skulle favne bredt inden for den anæstesiologiske sygepleje?
  • at yde anæstesiologisk sygepleje til elektive og akutte patienter med både enkle og meget komplekse anæstesiologiske problemstillinger?
  • at indgå i og aktivt medvirke til at styrke et tæt og udviklingsorienteret samarbejde med dine nærmeste samarbejdspartnere?
  • at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med vores anæstesiologer?
  • at arbejde i et højteknologisk miljø?
  • At arbejde TEAM baseret 
     
Vi forventer at
  • du er specialuddannet anæstesisygeplejerske
  • du har erfaring som anæstesisygeplejerske
  • du har gode samarbejdsevner, og er indstillet på at bidrage konstruktivt til samarbejdet, tvær- som monofagligt og til at videreudvikle samarbejdet mellem anæstesi- og operationskolleger
  • du er udviklingsorienteret og reflekterende samt aktivt vil engagere dig i udviklingen både fagligt og tværfagligt, herunder bidrage med egne erfaringer
  • du aktivt vil bidrage til den gode stemning, vi allerede har
  • du evner at prioritere dine opgaver samt skabe overblik - også i pressede situationer
  • du har lyst til at arbejde i en til tider travl, omskiftelig og uforudsigelig hverdag
  • du er åben, fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
  • du er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø og at din adfærd afspejler dette
  • du har lyst til skiftende vagter
  • du har lyst til at være aktivt deltagende i afsnittets uddannelsesopgaver
     
Vi tilbyder
  • et bredt og meget spændende afsnit i rivende udvikling
  • 24 engagerede og kompetente anæstesikolleger
  • et individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram
  • et afvekslende job i en dynamisk hverdag med stærkt fokus på nytænkning/forbedringer herunder udvikling af patientforløb indenfor f.eks. Robotassisteret kirurgi, den urologiske patienter med uretersten og den obstetriske patient til Sectio caesarea
  • et bredt udbud af de anæstesiologiske sygeplejefaglige opgaver indenfor alle patientkategorier – barn som voksen
  • et godt og respektfuldt mono- og tværfagligt teamsamarbejde i et positivt arbejdsmiljø
  • skiftende vagter/arbejdstider med mulighed for friuge efter fredag/søndagsvagt
  • indflydelse på din arbejdsplan
     
Hvem er vi?
Vi er et højteknologisk afsnit, hvor tværfagligt teamsamarbejde omkring operationspatienten og fokus på kvalitet og patientsikkerhed prioriteres højt.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og hos os er der højt til loftet.
Afsnittet yder anæstesi til primært voksne, som behandles i specialerne urologi, gynækologi og obstetrik samt anæstesi til børn.
Lige nu er vi optaget af projekter indenfor Robotkirurgi, Teamsamarbejde med OP, samt et nyt Perioperativt Afsnit.
Ligeledes er vi i gang med at kigge frem mod NAU, og hvad vi som afsnit kan byde ind med der.

Vi bemander 6 til 7 operationsstuer dagligt, hvoraf de 2 er stuer med robotkirurgi. 2 gange om ugen bedøver vi børn i MR scanneren. En del af vores elektive og akutte voksen-anæstesier er kendetegnet ved, at det er patienter med komplekse lidelser (ASA 3 og 4), hvorfor disse anæstesier foregår i tæt samarbejde med en anæstesiolog.

Vi varetager ydermere eksterne aktiviteter, hvor vi leverer anæstesiologisk assistance til MR/ CT-scanninger, samt opgaver som PVK- og CVK-anlæggelse, interne transporter samt hjertestopassistance, samt kald til fødegangen.  Ift. børneanæstesier har vi både elektive og akutte børn til diverse urologiske indgreb, CT/MR scanninger samt børn til anlæggelse af Port `a Cath og PVK.

Sygeplejen i vores afsnit har fokus både på den individuelle sygepleje – hvor vi kommer patienten i møde - og på den faglige kvalitet samt patientsikkerhed. 
Vi er en del af specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje i Region Nordjylland, med uddannelsesforpligtelse for 2-4 kursister. Afsnittet har en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 3 kliniske vejledere og herudover deltager alle anæstesisygeplejersker i de daglige uddannelsesopgaver overfor vore kursister.
Der er uddelt mange ansvarsområder til anæstesisygeplejerskerne i afsnittet. 
I vores vagtberedskab er vi to anæstesisygeplejersker. Man har ca. 6 hverdagsvagter over 12 uger og weekendvagterne er døgnvagter med vagt ca. hver 4. weekend.

Ansøgningsfrist på stillingen er mandag den 28. august 2017.  Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 30 august. Løn- og ansættelsesforhold iht. overenskomsten. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
 

Kontakt
Kontaktperson
Lone Damgaard Jensen 
Tlf:
97660901
Adresse
Reberbansgade 15
9000 Aalborg
Danmark
Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Afdeling
Anæstesi Nord
Praktisk information
Oprettet:
10-08-2017
Ansøgningsfrist:
28. august 2017
Tiltrædelse:
1. oktober 2017
Kviknummer:
LJA-48412666
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed,
Pleje og omsorg,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Aalborg Kommune
Aalborg, Nordjylland
Frist:
24-12-2017
PostNord
Nordjylland
Frist:
24-12-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.