Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Nordjylland

Region Nordjylland

|
Nordjylland
|
Indrykket 17-07-2017

Akademiker til lægemiddelproduktionen

Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en akademiker med erfaring i lægemiddelproduktion til Serviceproduktionen. Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med tiltrædelse snarest muligt.
 
Hvem er vi
Stillingen er placeret i Serviceproduktionen, som sammen med Cytostatikaproduktionen udgør de to produktionsafdelinger på Sygehusapoteket. I Serviceproduktionen er vi 22 ansatte, 7 farmakonomer, 12 produktionsmedarbejdere, 2 AC’ere hvor du vil være den ene, samt 1 afdelingsleder.  Vores hovedopgave er at producere og færdigtilberede lægemidler og produkter, som bidrager til rationel lægemiddelhåndtering. Produktionen omfatter både lagerholdte produkter og produkter med kort holdbarhed og deraf følgende stramme deadlines.
 
Jobbeskrivelse
Du vil være en del af Serviceproduktionen og deltage i løsning af opgaver og projekter med tilknytning hertil. Desuden vil du indgå i det team af farmaceuter og andre AC’ere i produktionen, som i fællesskab forestår produktionskontrol i vores to produktionsafdelinger
Dine opgaver vil bestå af:

  • Produktionskontrol
  • Faglig sparring og den daglige drift af antibiotikaproduktion i Medicinerhuset
  • Godkendelse af hovedforskrifter
  • Udarbejdelse af instruktioner og ændringssager
  • Afvigelsesbehandling
  • Ad hoc opgaver af forskellig karakter
 
Vores forventninger
Du har en akademisk baggrund med indgående kendskab til lægemiddelproduktion og GMP, og du har forståelse for kvalitetssikring. Det er en fordel, hvis du kan dokumentere minimum 1 års erfaring fra produktion i en lægemiddelvirksomhed.
 
Af personlige egenskaber vægter vi både evnen og viljen til at arbejde selvstændigt og til at kunne indgå i en tværfaglig opgaveløsning. Det er naturligt for dig at tage ansvar, og du har fokus på resultatet af dit arbejde. Du trives i travlhed og kan håndtere at have mange bolde i luften. Du er initiativrig og omstillingsparat samt har en positiv indstilling til både opgaver og kolleger. Du kan formulere dig flydende på dansk i skrift og tale.
 
Vi kan tilbyde
Et spændende og alsidigt job, hvor du vil få brug for flere sider af din personlighed og faglige viden. Du kommer ind i en afdeling midt i mange forandringsprocesser, med kompetente kollegaer og gode muligheder for faglig sparring samt en stor kontaktflade til de andre afdelinger på Sygehusapoteket. 
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
På Sygehusapoteket er der flekstidssystem med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne under hensyntagen til opgaverne og samarbejdet i afdelingen.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til farmaceut Line Poulsen på tlf. 41318861. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.sygehusapoteket.rn.dk
 
Ansøgning
Hvis du syntes ovenstående lyder spændende og interessant vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig – måske er det lige dig vi søger.
 
Din ansøgning sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
 
Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 13. august 2017.
Samtaler forventes afholdt fredag d. 18. august 2017.
 
I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
 

Kontakt
Kontaktperson
Line Poulsen 
Tlf:
41318861
Adresse
Porsvej 1
9000 Aalborg
Danmark
Arbejdssted
Sygehusapoteket
Afdeling
Serviceproduktionsafdelingen
Praktisk information
Oprettet:
17-07-2017
Ansøgningsfrist:
13. august 2017
Tiltrædelse:
1. september 2017
Kviknummer:
LJA-47746145
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed,
Pleje og omsorg,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Boligforeningen Fredensbo
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
04-12-2017
Circle K
Nordjylland
Frist:
30-11-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.