Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
TAMU-CENTER VITSKØL

TAMU-CENTER VITSKØL

|
Nordjylland
|
Indrykket 30-01-2018

Afdelingsleder

TAMU søger afdelingsleder til TAMU-Center Vitskøl

Vil du være med til at skabe en uddannelse med jobgaranti til udsatte unge? Brænder du for at gøre en forskel i uddannelsen af unge mennesker, der er kommet vanskeligt fra start? Har du lysten til at lede pædagogisk arbejde? Vil du være en del af ledelsesteamet i en landsdækkende konsekvenspædagogisk virksomhed?

Da vores nuværende afdelingsleder har søgt nye udfordringer, søger Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) en person, der kan lede pædagogisk arbejde i en arbejdspladslignende uddannelse, hvor drift og praktisk arbejde udgør grundlaget. TAMU er en selvejende institution bestående af seks centre og et ledelsessekretariat, der gennem fire årtier har arbejdet med uddannelse af udsatte unge i alderen 18 til 30 år.

TAMUs uddannelser gennemføres under lov om arbejdsmarkedsuddannelser og på et konsekvenspædagogisk holdningsgrundlag, som alle medarbejdere er forpligtet på at følge. Uddannelsernes formål er, at unge opbygger sociale og faglige kompetencer til varigt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. På TAMU-Center Vitskøl er der i dag uddannelse inden for fem områder:

  • Køkken/kantine
  • Rengøring/service
  • Landbrug
  • Bygningsservice
  • Gartneri
  •  TAMU-center Vitskøl er placeret i Vitskøl Klosters smukke og historiske rammer med udsigt til Limfjorden.

OPGAVER:

  • Ledelse af afdelingens 12 medarbejdere og 62 elever
  • Ansvar for indfrielse af de fastlagte mål og rammer
  • Deltagelse i TAMUs ledelsesteam
  • Fastholdelse af den pædagogiske og uddannelsesmæssige røde tråd
  • Sikre at TAMUs ensartede tilgang til uddannelse og målgruppe finder sted i afdelingen

FORVENTNINGER:

  • Du er i stand til at skabe struktur og overblik i en hverdag hvor uddannelse, pædagogik og drift er i centrum, og hvor kostskolen er et vigtigt omdrejningspunkt
  • Du har en tro på, at udsatte unge kan gøres klar til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
  • Du har solid erfaring med pædagogisk arbejde
  • Du har erfaring med ledelse af uddannelse meget gerne fra AMU, STU, KKU eller erhvervsskole
  • Du har lyst og kendskab til at arbejde med TAMUs særlige målgruppe
  • Du har særlig interesse i at tilegne dig og arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning
  • Du er en robust person, som kan holde fast i de udmeldte rammer
  • Du går forrest i løsningen og udførelsen af konkrete arbejdsopgaver

Send din ansøgning senest torsdag den 15. februar 2018 kl. 11.00. Ansøgning sendes til Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, Direktør Peter Staun Kastholm, Kalvebodvej 231, 2791 Dragør eller på tamu.info@tamu.dk.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler medio februar.

Stillingen er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Serviceforbundet/Faglig Puls.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør Peter Staun Kastholm på telefon 35250340.

Læs mere om TAMU på www.tamu.dk.

Kontakt
Kontaktperson
Peter Staun Kastholm
Tlf:
3525 0340
Adresse
Viborgvej 475
9681 Ranum
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-01-2018
Udløber:
15-02-2018
Kviknummer:
LJA-55507306
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Undervisning og pædagogik
Lignende job
Nordisk Erhvervs Partner
Hjørring, Nordjylland
Frist:
17-11-2018
DAMGAARD OLESEN INVEST ApS
Nordjylland
Frist:
17-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.