Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordjyllands Politi

|
Nordjylland
|
Indrykket 18-07-2018

Administrativ medarbejder til HR-Udvikling

Aalborg, Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi søger medarbejder til politikredsens HR-Udvikling, der kan bidrage til den daglige drift og udvikling på HR-området.

Du bliver en del af HR-Udvikling, der er en del af HR-afdelingen, som også består af en personaleadministrationsenhed og en tjenesteplanlægningsenhed. I HR-Udvikling er der 6 medarbejdere.

OM JOBBET:
Dine arbejdsopgaver vil være varierede – fra de mere driftsorienterede opgaver, som kursusadministration og administration af efter- og vedligeholdelsesuddannelser til
udviklingsopgaver, samt implementering af udviklingstiltag.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- kompetenceudvikling i bred forstand, herunder lederudvikling
- bistå ved nationale og lokale undersøgelser, såsom trivselsmåling, ledelsesevaluering og APV
- kursusadministration
- kontakt til uddannelsesinstitutioner og andre eksterne samarbejdspartnere
- vedligeholdelse af lederudviklingsplaner
- facilitator af ledernetværksmøder i politikredsen
- redaktørmeddelelser til lokalt informationsnet
- Ad hoc-opgaver inden for HR- og personaleadministration

OM DIG:
Som medarbejder i HR-Udvikling skal du have lyst til at være en del af en enhed, som løser opgaverne helhedsorienteret, effektivt og med høj kvalitet.

I forbindelse med stillingen er der bl.a. behov for, at du
- har overblik, gode planlægnings- og samarbejdsevner
- har gode IT kompetencer, evt. kendskab til SAP
- har stærke kommunikative egenskaber – både i skrift og tale
- er hurtig til at tilegne dig ny viden
- er robust og i stand til at arbejde under pres
- fleksibelt vil kunne veksle mellem flere opgaver i løbet af en arbejdsdag
- bringer innovative idéer i spil
- løser opgaver selvstændigt på et højt niveau, hvor du veksler mellem detaljen og overblikket
- er serviceminded, har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø

VI TILBYDER:
- Et væsentligt og meningsfyldt arbejde i en offentlig virksomhed i forandring, som løser en samfundsmæssig vigtig opgave
- Et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil få et indgående kendskab til politiets organisation og særkende
- Muligheder for løbende faglig og personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi med adresse på Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Jobbet ønskes besat pr. 1. oktober 2018.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du frem til 31. juli 2018 kontakte HR chef Ted Andersen, tlf. 3053 4798.

Samtaler forventes gennemført i uge 34-35.

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, race, religiøs og etnisk baggrund.

Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 830 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg og derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.
Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.
Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder for en professionel, helhedsorienteret og fremadrettet opgaveløsning, som kan understøtte vores vision om at være den mest trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
30534798
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-07-2018
Kviknummer:
LJA-63483373
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Lignende job
Limfjordsskolen, Løgstør
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
06-12-2018
MatchMind A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.