Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference


Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værkstedskoordinator til Revalideringscenter Aalborg

Revalideringscenter Aalborg (RCA) søger værkstedskoordinator til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.

Du vil blive tilknyttet en af vores montageafdelinger.

I afdelingen er der, udover koordinatoren, tilknyttet tre værkstedsassistenter. Afdelingen har desuden tilknyttet omkring 40 centermedarbejdere (borgere i beskyttet beskæftigelse) og forrevalidender.

RCA er en del af Jobcenter Aalborg og er organisatorisk placeret i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. I samarbejdet med Jobcenter Aalborg spiller RCA en vigtig rolle som bidragsyder til kommunens udviklings- og udredningsarbejde for borgere, som har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet (borgere i forrevalideringsforløb). Samtidig tilbyder RCA beskyttet beskæftigelse til borgere, som er tilkendt førtidspension og som fortsat ønsker at være tilknyttet arbejdsmarkedet.

På RCA er der værksteder indenfor håndværk, montage, køkken, IT og kontor, men værkstederne tilpasses løbende det aktuelle behov. Produktionen har sit udgangspunkt i håndtering af underleverandøropgaver til en bred kreds af erhvervsvirksomheder. I montageafdelingen er opgaverne fortrinsvis lettere pakke- og montageopgaver samt kvalitetskontrol.

Opgaver

Værkstedskoordinatoren skal i samarbejde med værkstedsassistenterne på værkstedet koordinere og konkret indgå i det daglige produktionsarbejde på værkstedet, indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med socialfaglige medarbejdere omkring forrevalideringsopgaven samt indgå i opgaven vedr. den beskyttede beskæftigelse.De enkelte værksteder arbejder tæt sammen og koordinatoren forventes at indgå i et forpligtende samarbejde med øvrige værksteder.

Du refererer til centerlederen og forventes at indgå aktiv i nødvendig efter- og videreuddannelse samt i arbejdet med fortsat at sikre en god trivsel for centermedarbejdere, kursister og kolleger.

Profil

• Vil og kan indgå i et forpligtede teamsamarbejde

• Godt overblik

• Kan håndtere mange bolde i luften

• Kreativ/god til at se muligheder

• Trives med nye udfordringer/ændringer

• Håndværksmæssig baggrund og håndværksmæssig bredt favnende

• Ønsker at bruge sit håndværk i en pædagogisk sammenhæng

• Har gode skriftlige formuleringsevner

• Kendskab til EDB på brugerniveau samt kendskab til lagerstyring

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 36 + årligt tillæg på kr. 4000,- (31/3-2000 niveau)  og kr. 7000 (31/3-2000 niveau). Yderligere ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til centerleder Finn Karstenskov eller teamleder Betina Lemonnier på tlf. 9815 1100. Yderligere information på vores hjemmeside http://www.reva-aalborg.dk.

Ansøgning påført job nr. 3507 sendes på e-mail: reva-aalborg@aalborg.dk eller til Revalideringscenter Aalborg, att.: centerleder Finn Karstenskov, Skjernvej 7, 9220 Aalborg Øst. Ansøgningsfrist den 27. januar 2013 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 29. januar 2013.

Stillingen kan søges af alle og er samtidig også omfattet af reglerne om akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber indenfor højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.    



Kontaktperson/reference:
AAK - Job nr. 3507

Send ansøgning skriftligt på e-mail:
reva-aalborg@aalborg.dk


Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Kontakt
Finn Karstenskov
Adresse
John F. Kennedys Plads 1B
Telefon
98151100
Oprettet
11-01-2013
Ansøgningsfrist
27-01-2013
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Jobannoncens kviknummer
LJA-5862249
Her ligger arbejdspladsen
Nordjylland > Aalborg
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til: